Afgørelse om afvisning af klage fra organisation vedrørende etnisk diskrimination

En organisation, der arbejder mod racediskrimination og for etnisk ligestilling, indgav en klage vedrørende påstået etnisk forskelsbehandling fra en campingpladsejer, som ifølge en avisartikel nægtede sigøjnere adgang. Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da organisationen ikke havde indbragt sagen på vegne af eller til støtte for en klagende person med dennes tilladelse.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet fortolkede klageadgangen som værende begrænset til den person, der mener sig krænket. Denne fortolkning er bekræftet af forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 5, stk. 2, som angiver, at nævnet kun behandler skriftlige klager indgivet af den, der mener sig forskelsbehandlet, dog med mulighed for fagorganisationer at indgive klager på vegne af de personer, de repræsenterer.

Denne begrænsning er ikke i strid med direktivet om rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til race og etnisk oprindelse. Direktivets artikel 7, stk. 1, fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at enhver, der mener sig krænket, kan indgive klage. Artikel 7, stk. 2, pålægger medlemsstaterne at sikre, at visse organisationer kan indtræde som part, men kun på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse. Direktivets artikel 13 pålægger ikke medlemsstaterne pligt til at give uafhængige organer ret til at indgive klage i eget navn. Selvom direktivet tillader en selvstændig klageadgang for sådanne organer, har den danske lovgiver ikke fundet grundlag for at indføre en sådan. Organisationen må derfor fortsat begrænse sig til at indgive klager på vegne af eller til støtte for en klager med dennes godkendelse.