Afgørelse om afskedigelse af læge under uddannelse - ikke forskelsbehandling

Klagen omhandler påstået indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med afskedigelsen af en læge under speciallægeuddannelse i almen medicin. Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet, som afgav udtalelse i sagen. Det fremgår af forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet, at sager indbragt for Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling skal behandles efter den dagældende lov. Klager fik ikke medhold i sin klage.

Baggrund for afskedigelsen

Klager, en dansk statsborger af iransk oprindelse, blev opsagt fra sin speciallægeuddannelse i almen medicin. Indklagede begrundede opsigelsen med, at klager ikke ønskede at blive korrigeret i uddannelsesmæssig sammenhæng, havde en anden opfattelse af patientkontakt og konsultationsforløb, og at hans faglige niveau ikke levede op til forventningerne for en fase 2 læge. Disse vurderinger stammede primært fra lægehus 2, hvor klager var ansat i fase 2 af sin uddannelse. Tidligere i fase 1 havde lægehus 1 også udtrykt bekymring for klagers kommunikation og arbejdstempo, men hans sproglige fremskridt blev senere anerkendt baseret på videooptagelser.

Klagerens anbringender

Klager mente, at opsigelsen var udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af sprogvanskeligheder, hvilket han fandt uproportionalt, da han havde gennemført sin gymnasiale og medicinske uddannelse i Danmark. Han henviste til, at han efterfølgende færdiggjorde sin speciallægeuddannelse i Norge uden lignende problemer, og at hans faglige niveau var tilfredsstillende. Klager bestred også de faglige begrundelser for opsigelsen og mente, at der var faglige uoverensstemmelser med tutorlægerne. Han påpegede, at andre udenlandske læger ikke blev afskediget på grund af udtalevanskeligheder.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at begrundelsen for afskedigelsen var klagers manglende vilje til at lade sig korrigere, hans afvigende opfattelse af patientkontakt og konsultationsforløb, samt hans faglige niveau. Nævnet bemærkede specifikt, at klagers sproglige kunnen ikke indgik i den endelige begrundelse for afskedigelsen. Selvom der tidligere var nævnt sproglige vanskeligheder, blev det vurderet, at klager havde gjort fremskridt, og lægehus 2 tilkendegav kun "lidt sproglige vanskeligheder". Nævnet fandt, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.