Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. nationalitet og politisk overbevisning

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse samt politisk overbevisning i forbindelse med klagerens afskedigelse fra sin stilling som videnskabelig medarbejder. Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven under klagerens ansættelse eller i forbindelse med hans afskedigelse.

Sagsfremstilling og parternes anbringender

Klageren, der er fra Mexico, blev ansat som videnskabelig medarbejder i maj 2009 og opsagt i november 2011 med begrundelse i illoyal adfærd, herunder en e-mail sendt til en EU-myndighed, hvor klageren udtrykte mistillid til sin supervisor. Klageren gjorde gældende, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sin nationale oprindelse, idet hans ønsker om forfremmelse og varig ansættelse blev ignoreret, mens danske kolleger med sammenlignelige kvalifikationer blev forfremmet eller fastansat. Han påstod også forskelsbehandling og forfølgelse på grund af sin politiske overbevisning relateret til gennemsigtighed og videnskabelig integritet, samt mobning og en diskriminerende afskedigelsesprocedure. Klageren ønskede en konstatering af forskelsbehandling, fjernelse af stemplet som illoyal, udarbejdelse af engelske retningslinjer for udenlandske forskere og økonomisk kompensation.

Indklagede afviste alle anklager om forskelsbehandling og fastholdt, at opsigelsen udelukkende skyldtes klagerens illoyale adfærd, som kulminerede med den kritiske e-mail, der potentielt kunne skade indklagedes omdømme og fremtidige bevillinger. Indklagede anførte, at beslutninger om forfremmelse og fastansættelse var baseret på kvalifikationer, ressourcer og opgaver, ikke diskrimination. De nævnte også, at klagerens påstande om videnskabelig uredelighed var blevet undersøgt internt uden at finde belæg herfor. En fejl vedrørende klagerens arbejdstilladelse blev erkendt, men ikke anset for at være udtryk for forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at forskelsbehandling defineres som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse eller politisk anskuelse, som det fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Loven fastslår også, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved ansættelse, afskedigelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Hvis en person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7.

Nævnet fandt, at begrebet "politisk anskuelse" relaterer sig til egentlige politiske holdninger, og at et princip om videnskabelig redelighed og gennemsigtighed ikke er omfattet heraf. Derfor kunne nævnet ikke tage stilling til den del af klagen. Nævnet konkluderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af race, hudfarve eller national/etnisk oprindelse under ansættelsen eller i forbindelse med afskedigelsen. Det forhold, at klageren ikke var dansk, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe en formodning om diskrimination. Nævnet havde desuden ikke kompetence til at vurdere overholdelse af lovgivning om opholds- og arbejdstilladelse, sagligheden af opsigelsen i øvrigt, eller at pålægge indklagede at indføre særlige regelsæt. Klageren fik derfor ikke medhold i klagen.