Afgørelse om afvisning af klage vedrørende påstået aldersdiskrimination ved jobsamtale

En klage om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en jobsamtale er blevet afvist af Ligebehandlingsnævnet. Nævnet fandt, at en afgørelse af sagen ville kræve bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan finde sted for nævnet.

Klager, der var 25 år, hævdede at være blevet udsat for aldersdiskrimination under jobsamtalen, hvor hans alder angiveligt blev et centralt emne. Han påstod, at en lærer direkte udtalte, at "unge" ikke kunne varetage jobbet lige så godt som ældre lærere. Klager havde tidligere sendt en liste over steder, hvor han havde arbejdet som underviser.

Indklagede benægtede at have forskelsbehandlet klager og anførte, at alder aldrig er en parameter for udvælgelse. De huskede ikke samtalen som fokuserende på klagers alder og mente, at spørgsmål om erfaring eller villighed til at søge hjælp muligvis var blevet misforstået.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Selvom det ikke er i strid med loven at spørge til en ansøgers alder, må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle ansøgere på grund af alder. Da parterne var uenige om de faktiske omstændigheder under jobsamtalen, og en afklaring krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer, som nævnet ikke kan afholde, blev klagen afvist i henhold til nævnets beføjelser under Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.