Afgørelse om opsigelse under barsel ikke i strid med Ligebehandlingsloven
Dato
27. november 2014
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20141020925
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Sagen drejer sig om en klage over påstået kønsdiskrimination i forbindelse med en opsigelse under klagers barselsorlov. Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt fra sit job som handicaphjælper under sin barselorlov. Nævnet fandt, at indklagede havde godtgjort, at barselsorloven ikke havde haft betydning for opsigelsen.
Klager blev ansat som handicaphjælper den 1. oktober 2010 hos indklagede, en virksomhed der rekrutterer handicaphjælpere og administrerer løn i BPA-ordninger. Klager blev opsagt den 22. februar 2012 under sin barsel med virkning fra den 31. marts 2012, begrundet i at klient X havde fået frakendt retten til en BPA-ordning.
Parternes argumenter
Klager gjorde gældende, at hun var udsat for kønsdiskrimination, da hun blev opsagt under sin barselorlov, og ønskede godtgørelse. Indklagede anførte, at opsigelsen skyldtes, at arbejdspladsen var ophørt med at eksistere, og at samtlige hjælpere i ordningen blev opsagt samtidigt.
Nævnets vurdering
Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede var klagers arbejdsgiver i henhold til servicelovens § 96, stk. 2, idet der var indgået en aftale mellem indklagede og X om, at indklagede var arbejdsgiver. Nævnet vurderede dog, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at barselsorloven ikke havde haft betydning for opsigelsen, idet samtlige medarbejdere tilknyttet X var blevet opsagt, da kommunen havde frakendt X retten til BPA. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.
Lignende afgørelser