Afgørelse om påstået aldersdiskrimination ved fratrædelsesaftale som optiker

Sagen drejer sig om en klage over påstået aldersdiskrimination i forbindelse med en optikers fratrædelse. Klageren, født i 1943, hævdede at være blevet presset til at indgå en fratrædelsesaftale, selvom han ønskede at fortsætte med at arbejde. Han mente, at dette var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Klager anførte, at han følte sig presset til at underskrive aftalen for at undgå afskedigelser af kollegaer, og at han efterfølgende blev lovet mulighed for fortsat tilknytning som vikar, hvilket ikke blev realiseret. Han henviste også til en kampagne, der efter hans opfattelse fremstillede ældre optikere i et negativt lys.

Indklagede afviste klagen og anførte, at klageren selv havde ønsket at fratræde sin stilling, hvilket var bekræftet i en skriftlig aftale. Indklagede bestred, at der var tale om en afskedigelse eller forskelsbehandling, og at klageren først havde anmodet om genansættelse lang tid efter aftalen om fratrædelse.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at klageren selv havde opsagt sin stilling og henvist til, at klageren først anmodede om genansættelse lang tid efter. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var grundlag for at betvivle indklagedes oplysning om, at klageren selv havde opsagt sin stilling. Derfor fandt nævnet ikke, at indklagede havde handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Klagen blev derfor ikke taget til følge.