Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klage om aldersdiskrimination ved fratrædelsesaftale

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder, idet klager i forbindelse med en afskedigelsesrunde blev tilbudt en frivillig fratrædelsesaftale. Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klagen, da en afgørelse forudsætter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan finde sted for nævnet.

Klager, født i 1950 og ansat som projektleder siden 2007, indgik en aftale om frivillig fratrædelse i november 2012 med fratrædelse den 31. maj 2013. Klager blev fritstillet pr. 28. november 2012. Aftalen var formuleret som en fuld og endelig afgørelse af ethvert krav i anledning af ansættelsesforholdet og dets ophør.

Klagerens påstand

Klager gjorde gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Han anførte, at han blev kontaktet af sin teamleder, som indledte mødet med ordene "da du jo har alderen" og brugte udtrykket "attraktivt tilbud". Klager følte sig presset til at underskrive aftalen og mente, at alternativet var en afskedigelse. Han havde forventet at arbejde til han fyldte 65 år og krævede derfor godtgørelse.

Indklagedes påstand

Indklagede afviste at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder. De fastholdt, at tilbuddet om fratrædelsesaftalen var frivilligt, og at klager ikke blev presset. Baggrunden for afskedigelsesrunden var besparelser, og kriterierne for udvælgelse af medarbejdere var blandt andet bortfald af aktiviteter, kompetencer, performance, fleksibilitet og adfærd. Indklagede bestred, at teamlederen skulle have sagt "havde alderen", men oplyste derimod, at tilbuddet blev givet, fordi klager var tæt på at kunne gå på efterløn. Indklagede fremhævede, at klager fik betænkningstid og blev opfordret til at drøfte aftalen med sin fagforening eller rådgiver. De argumenterede for, at forholdet ikke var omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling, da aftalen ikke kunne sidestilles med en afskedigelse, og at klager ikke var stillet ringere end andre medarbejdere. Indklagede henviste til, at forbuddet mod forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 afgrænses til situationer vedrørende ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller løn- og arbejdsvilkår. Skulle der foreligge indirekte forskelsbehandling, var den objektivt begrundet i et sagligt formål om at begrænse antallet af afskedigelser.

Ligebehandlingsnævnets konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Nævnet vurderede, at et tilbud om frivillig fratræden kan udgøre forskelsbehandling, hvis alternativet var opsigelse, eller hvis tilbuddet fremsættes med henblik på at få medarbejderen til selv at sige op, og årsagen er medarbejderens alder. Da der var uenighed mellem parterne om indholdet af samtalen mellem klager og teamlederen, forudsatte en afgørelse parts- og vidneafhøringer. Da sådanne afhøringer ikke kan finde sted ved nævnet, kunne sagen ikke behandles.