Afvisning af klage over krav om medlemskab af folkekirken i organisations grundregler
Dato
6. februar 2015
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20101047925
Dokument
Åbn PDFLigebehandlingsnævnet har behandlet en klage vedrørende en organisations grundregler, hvor det fremgår, at organisationens medarbejdere primært rekrutteres blandt medlemmer af Den Danske Folkekirke. Klagen blev indgivet af en privatperson og en organisation. Nævnet afviste at behandle klagen fra organisationen, da den vedrørte et generelt forhold og ikke en konkret afgørelse. Klagen fra privatpersonen blev ligeledes afvist, da indklagede allerede havde udbetalt en godtgørelse i forbindelse med klagerens fratræden, som følge af at der ved opsigelsen var lagt vægt på klagerens religion/tro. Nævnet fandt derfor ikke, at denne afgørelse kunne behandles på ny.
Klager påstod, at organisationens regel om medlemskab af Den Danske Folkekirke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., idet kravet om medlemskab medførte en konkret overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, hver gang organisationen stillede kravet til jobfunktioner, hvor det ikke var en ægte erhvervskvalifikation at være kristen.
Indklagede påstod afvisning, idet klager ikke havde en retlig interesse i klagemålet, og henviste til, at Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. ikke indebærer en handlepligt for organisationen til at tilrette interne regler, men alene, at reglerne ikke må være udslagsgivende i forbindelse med ansættelser eller opslag.
Lignende afgørelser