Sag om krænkelse af ophavsret, varemærkeret og markedsføringsloven ved salg af Eames stole via Lauritz.com

Sagen omhandlede, hvorvidt de sagsøgte havde markedsført og solgt Eames-stole via auktionsportalen Lauritz.com, hvor enten hele stolen eller understellet ikke var originalt. Sagsøger, VITRA Collections AG (herefter VITRA), påstod, at dette udgjorde en krænkelse af deres rettigheder i medfør af Ophavsretsloven § 1, Ophavsretsloven § 2, Varemærkeloven § 4 og Markedsføringsloven § 1. VITRA nedlagde påstand om betaling af 1.500.000 kr. med procesrente.

Sagens Baggrund

Stolene Eames Plastic Side Chair (DSW, DSR) og Eames Plastic Armchair Rocker (RAR) blev designet af Ray og Charles Eames omkring 1950. VITRA producerer og markedsfører disse stole i Europa og Mellemøsten og er indehaver af rettighederne til at påtale krænkelser samt varemærkerettighederne til VITRA og Eames.

I februar 2013 købte VITRAs advokat to stole via Lauritz.com, som viste sig at være kopier med uoriginale glasfiberskaller og baser. Dette førte til en bevissikringssag i Fogedretten i Glostrup, hvor der blev nedlagt forbud mod salg af stole med ikke-originale stel. Fogedretten fandt det sandsynliggjort, at salg af originale stoleskaller med eftermonterede ikke-originale stel udgjorde en krænkelse af ophavsretsloven og markedsføringsloven.

Parternes Påstande og Forklaringer

VITRA fastholdt, at de sagsøgtes salg af 1848 Eames-stole med uoriginale dele udgjorde en krænkelse af deres ophavsrets-, varemærke- og markedsføringsrettigheder. De argumenterede for, at de sagsøgte handlede i ond tro, og at konsumptionsprincippet ikke fandt anvendelse, da stolene var ændret og af ringere kvalitet, hvilket skadede Eames-stolenes renommé.

De sagsøgte, anført af Bart Veenstra, bestred at have solgt falske stole og hævdede at have handlet i god tro. De forklarede, at de købte brugte stoleskaller og understel i Tyskland via e-bay og leverede dem separat til Lauritz i Danmark. Det var Lauritz, der samlede stolene og udarbejdede annonceteksterne. De sagsøgte stolede på Lauritz' eksperter og var uvidende om, at delene var uoriginale, indtil deres konti blev blokeret.

Vidneforklaringer fra en Lauritz-manager bekræftede praksis med at kombinere originale skaller med uoriginale understel. En ekspert fra Paustian, der forhandler Eames-stole, vidnede om markant kvalitetsforskel mellem originale og uoriginale dele, og at kopierne var potentielt farlige og skadede designets omdømme.

Sø- og Handelsretten fastslog, at der var værneting for sagen i Danmark. Bart Veenstras 12-årige søn, Benjamin Veenstra, blev frifundet, da han ikke havde haft personlig involvering i sagen.

Retten fandt, at VITRA Collections AG ikke havde løftet bevisbyrden for, om og i hvilket omfang de stole, som de sagsøgte havde indleveret til Lauritz, var uoriginale. Det forhold, at annoncetekster nævnte "monteret senere på Dowell-leg stel", blev ikke anset for tilstrækkeligt bevis for uoriginalitet. Ligeledes blev Bart Veenstras tilbud om at fremlægge 3.500 siders kvitteringer fra e-bay, som senere blev frafaldet, ikke tillagt afgørende betydning.

På baggrund af den manglende bevisførelse for, at de sagsøgte havde solgt uoriginale stole, blev de sagsøgte, Bart Veenstra, Nima Taheri-Nejad, Neda Taheri-Nejad og Greenhill-Art v/ Neda Taheri-Nejad, frifundet.

VITRA Collections AG blev pålagt at betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte, forrentet efter Renteloven § 8a.

Dommen er anket til Østre Landsret den 21. januar 2016 (Sagsnr.: B-153-16). Ændret den 24. maj 2018.