Sag om påstået krænkelse af markedsføringsrettigheder ved markedsføring af meldekort til bridge

Sagen omhandlede en tvist mellem Aktiebolaget Svenska Bridgeförlaget (Svenska Bridgeförlaget) og Danmarks Bridgeforbund vedrørende markedsføring af meldekort til bridge. Svenska Bridgeförlaget påstod, at Danmarks Bridgeforbunds fremstilling og markedsføring af meldekort udgjorde en krænkelse af deres rettigheder i henhold til markedsføringsloven, specifikt vedrørende meldekortene vist som bilag 1, F, 2a og 2b.

Baggrund for Sagen

Svenska Bridgeförlaget, oprindeligt ejet af Sveriges Bridgeförbund, blev i februar 2001 solgt til Jannersten Förlag. Meldekortene, der var genstand for tvisten (bilag 4), var udviklet af Sten Alfredsson og markedsført af Svenska Bridgeförlaget fra 1995. Der havde tidligere været omfattende tvister og retssager mellem Jannersten Förlag og Svenska Bridgeförlaget/Sveriges Bridgeförbund i flere europæiske lande.

I 1999 indgik Sveriges Bridgeförbund og Jannersten Förlag en optionsaftale, og i 2000 indgik Svenska Bridgeförlaget og Jannersten Förlag en forligsaftale. Denne forligsaftale indebar, at Svenska Bridgeförlaget skulle ophøre med at markedsføre bilag 4-kortene og i stedet markedsføre meldekort af Jannersten Förlags design (bilag 27) på licens.

Efter salget af Svenska Bridgeförlaget til Jannersten Förlag i februar 2001, fik Danmarks Bridgeforbund i efteråret 2001 tilladelse fra Sveriges Bridgeförbund til at fremstille og markedsføre meldekort, der lignede bilag 4-kortene. Svenska Bridgeförlaget gjorde indsigelse herimod i marts 2002, men Danmarks Bridgeforbund afviste indsigelsen med henvisning til, at rettighederne tilhørte Sveriges Bridgeförbund og ikke Svenska Bridgeförlaget.

Parternes Påstande og Anbringender

Svenska Bridgeförlagets påstande:

Svenska Bridgeförlaget anførte, at rettighederne til bilag 4-meldekortene tilkom dem som arbejdsgiver for Sten Alfredsson, og at Danmarks Bridgeforbunds handlinger udgjorde en retsstridig produktimitation i ond tro. De mente, at Danmarks Bridgeforbund udnyttede et succesprodukt, og at Jannersten Förlag havde mistet markedsandele.

Danmarks Bridgeforbunds påstande: Danmarks Bridgeforbund påstod frifindelse og anførte tre hovedgrunde:

• Meldekortene er ikke beskyttet efter Markedsføringsloven § 1, da de primært er funktionsbestemte og mangler tilstrækkeligt særpræg. De skal passe til spillets og spillernes behov, og afvigende udformning ville ikke fungere.
• Rettighederne til bilag 4-kortene tilkommer Sveriges Bridgeförbund, ikke Svenska Bridgeförlaget. Sten Alfredsson overdrog vederlagsfrit ophavsretten til Sveriges Bridgeförbund i 1994. Svenska Bridgeförlaget fungerede kun som distributionskanal.
• Beskyttelse efter markedsføringsloven forudsætter, at produktet er på markedet. Bilag 4-kortene blev definitivt trukket ud af markedet i 2000, før Danmarks Bridgeforbund begyndte at markedsføre deres kort i december 2001. Der var ingen illoyal adfærd, og Jannersten Förlag havde afvist at levere kort til Danmarks Bridgeforbund til rimelige priser. Erstatningskravet blev afvist, da der ikke var påvist et tab.

Retten frifandt Danmarks Bridgeforbund for Aktiebolaget Svenska Bridgeförlagets påstande. Begrundelsen var, at den markedsføringsretlige beskyttelse af et produkt, i henhold til Markedsføringsloven § 1, er betinget af, at produktet markedsføres. Da markedsføringen af bilag 4-kortene ophørte definitivt i 2000 i forbindelse med parternes forligsaftale, og restoplaget var udsolgt, da Danmarks Bridgeforbund begyndte at markedsføre de omtvistede kort, fandt retten ikke grundlag for at give Svenska Bridgeförlaget medhold.

Retten tog ikke stilling til spørgsmålet om rettighederne til bilag 4-kortene tilkom Sveriges Bridgeförbund eller Svenska Bridgeförlaget, og heller ikke til spørgsmålet om omfanget af den beskyttelse af design og fremtoning, som et produkt som bilag 4-kortene måtte have.

Aktiebolaget Svenska Bridgeförlaget blev pålagt at betale 48.000 kr. i sagsomkostninger til Danmarks Bridgeforbund inden 14 dage.