Sag om krænkelse af markedsføringsloven ved efterligning af sekstrådsbordben

Sagen omhandlede, hvorvidt Ilva A/S' (Ilva) markedsføring af sekstrådsbordben krænkede Forchromnings Industrien ApS' (FCI) rettigheder efter ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven. FCI påstod forbud mod Ilvas indførsel, markedsføring og videresalg af de omstridte bordben samt erstatning på 91.152 kr., mens Ilva påstod frifindelse.

Baggrund for Sagen

John Eriksen, en smed, indledte i starten af 1990'erne et samarbejde med Ilva og begyndte i 1994 at producere sekstrådsbordben til Ilva. Disse rettigheder, herunder til "Firma Ilva stel sekstråd spisebord og sofabord", blev i 1997 overdraget til FCI. FCI fortsatte med at levere til Ilva indtil efteråret 2000. I sommeren 2003 ophørte samarbejdet, og Ilva begyndte at importere og markedsføre lignende sekstrådsbordben fra Kina.

Syns- og Skønsmandens Erklæring

Designer Ebbe Gehl blev udpeget som syns- og skønsmand. Hans erklæring fastslog følgende:

• Identitet: Ilvas bordben var "praktisk talt i alle detaljer identisk" med FCIs bordben og måtte betragtes som en "efterligning" eller "kopi".
• Originalitet: Bordbenene havde ikke tilstrækkelig "værkshøjde" til at være beskyttet under ophavsretsloven. Princippet med at samle spinkle materialer i en kegleformet konstruktion var kendt. Dog havde FCIs bordben "et vist eget særpræg" i sin specifikke udformning med seks stålrør samlet i en let fladtrykt sekskantform.
• Forskelle: Kun minimale forskelle i forkromning og svejsninger blev observeret.

Parternes Argumenter

FCI anførte:

• Bordbenet var beskyttet under Markedsføringsloven § 1 på grund af dets særpræg.
• Ilvas bordben var en slavisk efterligning, og der forelå en konkurrencesituation, da Ilva erstattede FCIs produkt med kopien.
• Ilva handlede i ond tro, og der var ingen undskyldende omstændigheder for Ilvas handling.
• Forbud og erstatning var hjemlet i Markedsføringsloven § 13, stk. 1 og § 13, stk. 2.

Ilva anførte:

• Bordbenet var ikke beskyttet under ophavsretsloven på grund af manglende værkshøjde, og heller ikke under markedsføringsloven på grund af manglende særpræg.
• Hvis der var særpræg, tilkom eneretten Ilva, da de havde bidraget væsentligt til udviklingen.
• FCI havde ikke dokumenteret et tab, og en eventuel erstatning skulle udmåles skønsmæssigt til et lavere beløb.

Sø- og Handelsretten fandt, at bordbenene ikke havde den fornødne værkshøjde til at være beskyttet efter ophavsretsloven, men at de dog havde et vist eget særpræg og dermed var beskyttet mod efterligning i medfør af Markedsføringsloven § 1.

Retten lagde vægt på, at John Eriksen alene havde udviklet bordbenene, og at rettighederne derfor tilkom ham og var overdraget til FCI. Ilvas bordben, produceret i Kina, blev anset for at være fuldstændige efterligninger af FCIs bordben.

Rettens Afgørelse

Retten afsagde følgende dom:

• Forbud: Ilva A/S blev forbudt at indføre, markedsføre og videresælge sekstrådsbordben, der svarede til de i Kina producerede og leverede bordben, som havde produktlighed og forvekslelighed med FCIs sekstrådsbordben. Dette blev hjemlet i Markedsføringsloven § 13, stk. 1.
• Erstatning: Retten fandt det godtgjort, at FCI havde lidt et omsætningstab som følge af det pludselige ophør af samarbejdet. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. december 2004. Dette blev hjemlet i Markedsføringsloven § 13, stk. 2.
• Sagsomkostninger: Ilva A/S blev pålagt at betale 20.000 kr. i advokatsalær, 14.375 kr. i honorar til syns- og skønsmanden og 5.260 kr. i retsafgift til FCI.