Sag om brug af fotografi af likvideret person i bog og tv-program – overtrædelse af markedsføringsloven?

Sagen omhandlede, hvorvidt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S (Gyldendal) og Generaldirektør Kenneth Plummer (DR) havde handlet i strid med god markedsføringsskik ved at anvende et fotografi af Kate Trine Kuhlmanns morfar, Gunnar Siim, i bogen "Efter Drabet" og dokumentarprogrammet "Med ret til at dræbe". Fotografiet viste Gunnar Siim liggende livløs efter at være blevet skudt gennem hovedet under besættelsestidens stikkerlikvideringer.

Kate Trine Kuhlmann, barnebarn af Gunnar Siim, påstod, at anvendelsen af fotografiet var i strid med Markedsføringsloven § 1 om god markedsføringsskik og krævede godtgørelse for tort efter Erstatningsansvarsloven § 26. Hun anmodede desuden om, at Gyldendal skulle tilbagekalde usolgte eksemplarer af bogen, og at Kenneth Plummer skulle undlade at fremvise programmet. Kuhlmann henviste også til, at anvendelsen af fotografiet overtrådte Straffeloven § 264 d om uberettiget videregivelse af billeder.

Parternes argumenter

Kate Trine Kuhlmanns argumenter:

• Fotografiet af morfaren var aldrig set i familien og var ydmygende at se.
• Anvendelsen skete uden familiens samtykke.
• Der var ingen rimelig grund til at bruge fotografiet til markedsføring.
• Gyldendal og DR havde påført hende tort.

Gyldendals og Kenneth Plummers argumenter:

• Anvendelsen af fotografiet var i berettiget varetagelse af almeninteresse og tjente som dokumentation for historiske begivenheder.
• Fotografiet var et af kun to eksisterende billeder af likviderede personer og var fundet i Frihedsmuseets arkiver.
• Anklagemyndigheden havde afvist at rejse tiltale for overtrædelse af Straffeloven § 264 d, da der ikke var begået noget strafbart forhold.
• Fotografiet var over 20 år gammelt, og anvendelse af ældre billeder er fri, så længe der ikke sker bagvaskelse, jf. princippet i Straffeloven § 274, stk. 2.
• Markedsføringsloven gælder ikke for DR's visning af programmer, som hører under medieansvarsloven.
• Kate Trine Kuhlmann havde som barnebarn muligvis ikke påtaleberettigelse, jf. princippet i Retsplejeloven § 725, stk. 1, 3. pkt..

Sø- og Handelsretten frifandt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S og Generaldirektør Kenneth Plummer.

Retten lagde til grund, at anklagemyndigheden havde truffet afgørelse om ikke at rejse tiltale for overtrædelse af Straffeloven § 264 d, idet visningen af fotografiet i bogen og programmet ikke udgjorde et strafbart forhold. Det blev også lagt til grund, at Nationalmuseet – Frihedsmuseet havde tilladt anvendelsen af fotografiet, som var over 60 år gammelt og et af kun to billeder, der med sikkerhed forestillede en likvideret person.

Rettens begrundelse

• Fotografiet var anvendt på en relevant og loyal måde i forhold til emnet og var dækkende for de begivenheder, som bogen og programmet på saglig og nuanceret måde fremstillede.
• Fotografiet viste en person set bagfra i en positur, hvor den pågældende ikke kunne genkendes.
• Der knyttede sig en åbenbar almeninteresse til anvendelsen af fotografiet som historisk dokumentationsmateriale, og visningen heraf fandtes derfor ikke retsstridig.
• Brugen af fotografiet på bogens forside og i markedsføringsmateriale var relevant og dækkende for bogens indhold, og markedsføringen var foregået på sædvanlig måde.

På baggrund af disse grunde fandt retten, at det ikke var nødvendigt at tage stilling til de øvrige indsigelser, herunder spørgsmålet om Kate Trine Kuhlmanns påtaleberettigelse.

Kate Trine Kuhlmann blev pålagt at betale sagsomkostninger på 10.000 kr. til Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S og 10.000 kr. til Kenneth Plummer.

Sagen føres sammen med V-0151-05.