Frifindelse i sag om overtrædelse af markedsføringsloven og straffelovens § 267 på grund af manglende præcision i anklageskriftet

Sagen omhandlede en tvist mellem Chupa Chups S.A. og Xavier Bernat (sagsøgerne) mod T2 og T3 (de sagsøgte). Tvisten udsprang af et tidligere samarbejde om et reklameprodukt, hvor Chupa Chups nægtede at betale T1 (et dansk selskab, hvis direktør og eneanpartshaver var T2) et krav på ca. 140.000 €. Efter T1's konkurs blev kravet overdraget til T3 for 1 DKK.

Baggrund for Sagsanlægget

De sagsøgte, primært T3, iværksatte en "massiv protestdemonstration" mod Chupa Chups. Dette inkluderede:

• Udsendelse af løbesedler: Løbesedler (bilag 1-2) blev omdelt i udlandet, herunder Barcelona, hvor Chupa Chups har hjemsted. Bilag 1 var på spansk, engelsk og tysk og opfordrede til boykot af Chupa Chups, idet det angav, at selskabet forsøgte at undgå betaling af et berettiget krav.
• Billede og tekst: Bilag 2 indeholdt et billede af Xavier Bernat med overskriften "Wanted" og tekst, der beskyldte Chupa Chups for manglende betaling af gæld.
• E-mails: T3 sendte e-mails (bilag 4, 5, 6) til Chupa Chups' danske forhandler og tyske/amerikanske forretningsforbindelser, hvori han advarede mod Chupa Chups og betegnede dem som utroværdige forretningspartnere.
• Hjemmesidereferencer: På T1.dk blev der refereret til udenlandske weblogs (bilag 8, 9), der indeholdt nedsættende udtalelser om det spanske og katalanske retssystem, samt citater om langsommelighed i retssystemet.
• Fysiske handlinger: De sagsøgte bar plakater og uddelte løbesedler nær Chupa Chups' domiciler i Barcelona og Paris samt ved en messe i Köln. De forsøgte også at kontakte Xavier Bernat og hans familiemedlemmer ved deres bopæl og opsatte løbesedler der.

Sagsøgernes Påstande

Sagsøgerne nedlagde påstand om, at de sagsøgte skulle anerkende overtrædelse af Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 2 (den tidligere lov) samt Straffeloven § 267 om ærekrænkelse. De krævede desuden forbud mod yderligere handlinger, dementi af urigtige angivelser, erstatning for tab og straf i henhold til Markedsføringsloven § 22, stk. 3 og Markedsføringsloven § 22, stk. 6 samt Straffeloven § 267.

De Sagsøgtes Påstand

De sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært afvisning af sagen, med henvisning til, at sagsøgernes påstande var uklare og upræcise, og at handlingerne ikke var erhvervsmæssige eller rettet mod det danske marked, hvorfor dansk straffemyndighed ikke var til stede.

Sø- og Handelsretten frifandt T2 og T3. Retten lagde vægt på, at sagsøgernes påstande manglede den fornødne præcision og klarhed, som kræves i private straffesager, jf. Retsplejeloven § 834. Det var ikke tilstrækkeligt at angive, at de sagsøgte havde overtrådt loven ved at udsende de anførte angivelser, uden nærmere at specificere, hvilke udsagn der var i strid med god markedsføringsskik eller vildledende, og hvordan de enkelte sagsøgte var ansvarlige.

Rettens Begrundelse

Retten fandt, at angivelsen af et link til en udenlandsk weblog med tredjemands ytringer på en dansk hjemmeside ikke i sig selv indebar anvendelse af angivelser som nævnt i Markedsføringsloven § 3 eller fremsættelse af sigtelser som nævnt i Straffeloven § 267. Sagsøgerne manglede desuden retlig interesse i at påtale generelle udsagn om det spanske retssystem, da disse ikke var fremsat af de sagsøgte.

Retten konkluderede, at Markedsføringsloven er territorialt begrænset og ikke finder anvendelse på de handlinger, der søges påtalt, idet de pågældende handlinger i forhold til de sagsøgte personer hverken kunne anses for erhvervsmæssige eller for at være rettet mod, endsige have virkninger på det danske marked. Der var således ikke dansk straffemyndighed, jf. Straffeloven § 6, Straffeloven § 7 og Straffeloven § 9.

På grund af manglerne i anklageskriftets udformning og den manglende danske jurisdiktion blev de sagsøgte frifundet. Sagsøgerne blev pålagt at betale sagsomkostninger til T2 og T3.