Sag om rettigheder til varemærket og selskabsnavnet "Reinh. van Hauen" for bageri- og konditorvirksomhed

Sagen omhandlede omfanget af parternes rettigheder til varemærket, forretningskendetegnet og selskabsnavnet "Reinh. van Hauen" for bageri- og konditorvirksomhed. Begge parter driver bagerivirksomhed under navnet "Reinh. van Hauen" og anvender samme logo.

Baggrund for Sagen

Virksomheden "Reinh. van Hauen" blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet af Reinhard van Hauen. Gennem flere generationsskifter blev virksomheden opdelt og overdraget til forskellige grene af van Hauen-familien. I 1932 og 1934 overdrog Reinhard van Hauen dele af virksomheden til sine sønner, Leo og James van Hauen, med betingelser om videreførelse af firmanavnet og opretholdelse af en førsteklasses standard. Der var dog ingen bestemmelse om, at navnet kun måtte videreføres af familiemedlemmer, eller at disposition over navnet kun kunne ske i fællesskab.

Sagsøgeren, Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS (repræsenteret af Klavs van Hauen), og de sagsøgte, Beatrice van Hauen og Reinh. van Hauen af 1876 ApS, er begge efterkommere af Reinhard van Hauen og driver bagerivirksomhed under det samme navn og med det samme logo. I 2003 varemærkeregistrerede Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS figurmærket "Reinh. van Hauen" med en kringle og krone.

Stridens Kerne

Sagsøgeren påstod, at de sagsøgte var uberettigede til at overdrage, udleje, licensiere eller udlåne varemærket, forretningskendetegnet og selskabsnavnet "Reinh. van Hauen" til tredjemand uden familiær tilknytning til slægten van Hauen og uden sagsøgerens samtykke. Sagsøgeren mente, at virksomheden skulle være 100% ejet af van Hauen-familien for at kunne drives under navnet, og at der forelå et sameje om navnet, som forhindrede disposition uden gensidigt samtykke.

Sagsøgeren argumenterede for, at der var etableret et sameje om varemærket gennem grundlæggerens overdragelse og den fælles drift, herunder brug af samme opskrifter, logo og markedsføring, hvilket fik omverdenen til at opfatte det som én virksomhed. De henviste til, at hverken Knud van Hauen eller Beatrice van Hauen tidligere havde solgt navnet med, når de afhændede dele af deres virksomheder, hvilket indikerede en fælles forståelse af, at salg af navnet krævede den anden parts samtykke.

De sagsøgte påstod frifindelse og gjorde gældende, at der ikke var noget retligt grundlag for sagsøgerens påstand. De anførte, at overdragelsespapirerne fra Reinhard van Hauen ikke indeholdt et slægtskrav, men alene et kvalitetskrav. De henviste til, at Varemærkeloven § 38 tillader overdragelse af varemærker, og at de som indehavere af et lovligt navn og varemærke skulle have mulighed for at sælge det. De argumenterede for, at sameje kan opstå ved aftale eller samtidig brug, men at parterne i dette tilfælde havde to sideordnede varemærker, der måtte eksistere sammen, og at den ene part ikke kunne gøre indsigelse over for den anden. De påpegede, at begge parter havde åbnet og lukket forretninger uafhængigt af hinanden, og at sagsøgeren selv havde ansøgt om varemærkeregistrering uden at gøre gældende, at der var et sameje.

Sø- og Handelsretten frifandt Beatrice van Hauen og Reinh. van Hauen af 1876 ApS.

Rettens Begrundelse

Retten fandt, at Reinhard van Hauen ved overdragelserne til sine sønner ikke havde bestemt, at navnet "Reinh. van Hauen" alene kunne videreføres af medlemmer af van Hauen-familien. Der var heller ingen bestemmelse i overenskomsterne om, at successorer kun i fællesskab kunne disponere over navnet.

Retten lagde vægt på, at hver af Reinhard van Hauens to sønner ved de særskilte overdragelsesoverenskomster fik tillagt en ret til uafhængigt af hinanden at bruge navnet van Hauen. Denne ret var erhvervet af Beatrice van Hauen og Knud van Hauen (Klavs van Hauens far) ved succession gennem deres respektive fædre og lovligt videreoverdraget til deres respektive anpartsselskaber.

Samarbejdet mellem de to grene af familien van Hauen blev anset for at have haft karakter af et praktisk samarbejde uden retlig forpligtelse. Dette ændrede ikke ved hver af parternes selvstændige ret til at kunne disponere over navnet som varemærke, forretningskendetegn, logo og selskabsnavn.

Sagsøgeren, Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS, blev pålagt at betale sagsomkostninger på 10.000 kr. med tillæg af moms til Beatrice van Hauen og 10.000 kr. med tillæg af moms til Reinh. van Hauen af 1876 ApS.