Varemærkesag: IDÉ House of Brands' brug af IDÉ ikke forveksleligt med id huset a/s' varemærke

Sagsøgeren, id huset a/s, der er indehaver af figurmærket "id huset" registreret for vareklasse 35 (reklamevirksomhed, en gros- og detailhandel) og 42 (designvirksomhed), anlagde sag mod sagsøgte, Idé House of Brands Denmark A/S. Sagsøgeren påstod, at sagsøgte skulle forbydes at benytte betegnelserne "IDÈ HOUSE OF BRANDS" og "IDÈ" for serviceydelser omfattet af sagsøgerens varemærkeregistrering, samt tilpligtes at betale 50.000 kr. i erstatning.

Sagsøgerens argumenter

Sagsøgeren gjorde gældende, at parternes ydelser var overlappende, og at deres mærker var forvekslelige. Vurderingen af forvekslelighed skulle tage udgangspunkt i sagsøgerens selskabsnavn og figurmærke, hvor orddelen "id huset" var den dominerende. Det blev anført, at "IDÉ" i sagsøgtes mærke var særligt fremhævet og anvendtes selvstændigt som synonym for "IDÉ House of Brands". Sagsøgeren hævdede, at der var betydelig lydlig, synsmæssig og begrebsmæssig lighed mellem mærkerne, og at "House of Brands" blot var et tillæg. Der var desuden sket konkrete forvekslinger blandt kunder og leverandører, og sagsøgte forsøgte bevidst at lægge sig op ad sagsøgerens markedsføring, herunder ved at afholde arrangementer på samme datoer.

Sagsøgtes argumenter

Sagsøgte påstod frifindelse og anførte, at der ikke bestod nogen forvekslingsmulighed mellem mærkerne. Visuelt fremstod "id" i sagsøgerens mærke ikke fremhævet og havde samme typografi som resten af mærket, mens "IDÉ" i sagsøgtes mærke var særligt fremhævet med en apostrof. Lydligt var der forskel, da "id" i sagsøgerens mærke udtales som to selvstændige bogstaver, mens "IDÉ" kun har én udtalemulighed. Begrebsmæssigt var "id" (identitet/identifikation) forskellig fra "idé" (tanke/forestilling). Sagsøgte fremhævede, at ordet "idé" var hyppigt anvendt af andre virksomheder i branchen, og at sagsøgeren ikke havde eneret til ordet. Sagsøgte afviste illoyal konkurrence og anførte, at den norske koncern havde eksisteret siden 1987 og var en stor aktør på det nordiske marked, og at de ikke havde kendskab til sagsøgeren før sagens anlæg. Sammenfald af aktivitetsdatoer var tilfældigt.

Sø- og Handelsretten fandt, at der ikke var forvekslingsrisiko mellem parternes mærker.

Rettens begrundelse

Retten bemærkede, at mærkerne fonetisk ikke var forvekslelige. Første led i sagsøgerens mærke, "id", udtales som to selvstændige bogstaver, i modsætning til sagsøgtes "idé" med tryk på "é". Andet led, "huset", var fonetisk forskelligt fra sagsøgtes "house", og sagsøgtes mærke indeholdt yderligere "of Brands".

Visuelt fremstod mærkerne med så store forskelle, at der heller ikke i denne henseende var forvekslingsrisiko. Begrebsmæssigt fandt retten ikke, at der var risiko for forveksling, idet "id" (som forkortelse for "identitet" eller "identifikation") ikke havde berøringsflade med "idé" (som synonym for "tanke", "forestilling" eller "indfald").

Under de anførte omstændigheder fandt retten, at der ikke var forvekslingsrisiko mellem parternes mærker. Sagsøgerens selvstændige påstande vedrørende de selvstændige mærkedele "IDÉ" og "IDÉ House" blev ikke taget til følge.

Afgørelse

Sagsøgte, IDÉ House of Brands Denmark A/S, blev frifundet. Sagsøgeren, id huset a/s, blev pålagt at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, forrentet efter Renteloven § 8a.