Sag om efterligning af bukserdesign: Munthe plus Simonsen A/S mod Blues A/S

Sagen omhandlede, hvorvidt et par bukser med en karakteristisk trekantlukning foran, designet af sagsøger, Munthe plus Simonsen A/S (herefter MpS), nød beskyttelse efter markedsføringsloven mod efterligning fra sagsøgte, Blues A/S.

Sagsøgers produkt

MpS lancerede i sommerkollektionen 1999 et par bukser kaldet "Anti-pants". Disse bukser var kendetegnet ved bred benvidde, snorelukning med tyndt bindebånd, to indstik bagpå, to stropper foran og en trekantlukning. Bukserne blev solgt i to varianter (ensfarvet og med print) til priser mellem 949 kr. og 1.049 kr. I alt blev der produceret 968 stk. til sommerkollektionen 1999. MpS fremhævede, at deres design var særpræget og ikke fulgte almindelige modetrends, men derimod satte dem.

Sagsøgtes produkt

Blues A/S introducerede i sommerkollektionen 2000 et par bukser kaldet "Sella", som havde tilsvarende benlængde, bredde, tyndt materiale, trekantlukning foran, snorelukning gennem fem stropper og to indstik bagpå. Parterne var enige om, at designet var tilnærmelsesvis ens. "Sella"-bukserne blev solgt for 800 kr. pr. stk. Blues bestilte 456 stk. af "Sella"-bukserne. Efter henvendelse fra MpS' advokat hjemkaldte Blues bukserne fra egne forretninger og kunder og solgte 377 stk. til et fransk firma for 40 kr. pr. stk.

Parternes påstande og argumenter

Munthe plus Simonsen A/S påstod:

• Principalt: Blues A/S skulle betale 60.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg.
• Subsidiært: Et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.

MpS argumenterede for, at "Anti-pants" havde det fornødne særpræg og var en kommerciel nyhed, der berettigede beskyttelse efter markedsføringsloven. De mente, at Blues bevidst havde kopieret designet, hvilket underminerede MpS' marked og image, da begge virksomheder havde en delvist overlappende kundekreds. MpS fremhævede deres høje udviklingsomkostninger og Blues' lave produktionspris som bevis på "snyltning".

Blues A/S påstod:

• Frifindelse.

Blues A/S bestred ikke den store lighed mellem modellerne, men anførte, at "Anti-pants" manglede særpræg, og at trekantlukningen var en teknisk løsning, der var set i mange variationer på andre bukser. De hævdede, at MpS' bukser ikke var på markedet i 2000, da Blues introducerede "Sella", og at der derfor ikke forelå en markedsforstyrrelse eller et tab for MpS. Blues argumenterede desuden, at MpS ikke havde dokumenteret et tab, og at der ikke var grundlag for vederlagsbaseret erstatning.

Retten fandt, at Munthe plus Simonsen A/S' (MpS) "Anti-pants" var et originalt design, der var resultatet af en kreativ kunstnerisk proces. Buksernes design, især trekantlukningen, blev anset for at være særegent og ikke at følge den almindelige modetrend i 1999, hvilket bidrog til et helhedsindtryk, der udgjorde et image for MpS's design.

Retten lagde til grund, at beskyttelse efter Markedsføringsloven § 1 mod direkte kopiering af et særpræget design bør strække sig ud over markedsføringsperioden, især når kopiering kan udvande markedet og skade designerens image, og når produkterne afsættes til samme eksklusive kundegruppe. Det blev også bemærket, at MpS ikke definitivt havde opgivet salget af bukserne.

Det blev fastslået, at Blues A/S bevidst havde kopieret MpS' design, og at dette udgjorde en overtrædelse af Markedsføringsloven § 1.

Selvom MpS ikke havde dokumenteret et specifikt tab, fandt retten det sandsynliggjort, at der var sket en markedsforstyrrelse, især på baggrund af kundernes reaktioner på Blues' introduktion af "Sella"-bukserne og den potentielle skade på MpS' renommé. Denne markedsforstyrrelse blev skønsmæssigt fastsat til 30.000 kr.

Thi kendes for ret:

Blues A/S blev dømt til at betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 3. august 2000 til Munthe plus Simonsen A/S. Herudover skulle Blues A/S betale 9.000 kr. i sagsomkostninger til Munthe plus Simonsen A/S.