Sag om parallelimport af lægemidler: Afvisning af generelle påstande om notifikationspligt

Sagen omhandler to parallelle retssager (V-64-03 og V-66-03), hvor Novo Nordisk A/S har anlagt sag mod henholdsvis Paranova Danmark A/S og Paranova Pack A/S samt Orifarm A/S og Medipack A/S. Novo Nordisk nedlagde påstand om, at de sagsøgte skulle anerkende en række forpligtelser i forbindelse med parallelimport af Novos produkter, hvor der foretages tillægsetikettering, fuld ompakning eller ommærkning under anvendelse af Novos varemærke.

Novo Nordisks påstande (1-5)

Novo Nordisk krævede, at parallelimportørerne skulle:

• Notificere Novo om oprindelsesland, marked og pakningsstørrelse for de importerede produkter.
• På begæring fremsende prøvepakninger og produktprøver for at muliggøre kontrol af produktets originale tilstand og sikre, at ompakningen ikke skader varemærkets renommé.
• Give Novo 15 arbejdsdages varsel fra modtagelse af notifikation og prøvepakning før salgsstart.
• Begrunde og dokumentere nødvendigheden af fuld ompakning og/eller ommærkning.
• Foreta notifikation under overholdelse af ovenstående betingelser hver gang pakkepraksis ændres (f.eks. skift af oprindelsesland, stykstørrelse eller pakningslayout).

De sagsøgtes anbringender

Paranova og Orifarm påstod principalt afvisning af påstandene 1-5 og subsidiært frifindelse. Deres hovedargumenter var:

• Abstrakt og ukonkret karakter: Påstandene 1-5 var for generelle, abstrakte og ukonkret til at kunne behandles af domstolene, da de ikke vedrørte konkrete, aktuelle tvister.
• EF-Domstolens kompetence: Fortolkningen af Varemærkeloven § 5, stk. 2 (implementering af varemærkedirektivets artikel 7, stk. 2) er alene EF-Domstolens kompetence. EF-Domstolen har allerede fastsat de notifikationskrav, der kan stilles til parallelimportører af lægemidler.
• Overholdelse af eksisterende krav: De sagsøgte hævdede at overholde de notifikationskrav, som EF-Domstolen har opstillet, og at Novo Nordisk ikke havde en retlig interesse i at opnå dom for disse påstande.
• Manglende konkret tvist: Der var ingen konkrete tilfælde, hvor de sagsøgte havde tilsidesat notifikationsfrister eller krav om begrundelse/dokumentation.

Novo Nordisks modanbringender

Novo Nordisk fastholdt, at der forelå en konkret, aktuel og reel retstvist om fortolkningen af notifikationskravene. De henviste til tidligere tilfælde af påstået retsstridig adfærd fra de sagsøgtes side og argumenterede for, at de havde en klar retlig interesse i at få afklaret uenigheden for at sikre fremtidig overholdelse af kravene.

Sø- og Handelsretten afviste Novo Nordisks påstande 1-5 i begge sager.

Rettens begrundelse

Retten fandt, at Novo Nordisks påstande 1-5 var af en sådan generel, abstrakt, ukonkret og uaktuel karakter, at de ikke kunne gøres til genstand for domstolsprøvelse. Påstandene vedrørte ethvert, også fremtidigt, tilfælde af parallelimport af lægemidler og omhandlede ikke konkrete tilfælde af uenighed mellem parterne vedrørende specifikke partier af parallelimporterede medicinske produkter.

Retten fastslog, at spørgsmålet om, hvorvidt de af Novo hævdede betingelser for notifikation – baseret på EF-Domstolens afgørelser – kan finde anvendelse, må prøves i forhold til de konkrete omstændigheder i forbindelse med import og notifikation af de pågældende produkter. Da påstandene 1-5 ikke relaterede sig til konkrete tvister, kunne de ikke tages under påkendelse.

Afgørelse

Sagerne V-64-03 og V-66-03 afvises for så vidt angår Novo Nordisk A/S' påstande 1-5. Sagens behandling fortsætter vedrørende de supplerende påstande 6-12 (i sag V-64-03) og 6-9 (i sag V-66-03).