Sag om forældelse af erstatningskrav efter uberettiget tilbageholdelse af varemærkebeskyttede bukser

Sagen omhandler et erstatningskrav fra Montex Holding Ltd. (Montex) mod Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS (Diesel) som følge af en uberettiget tilbageholdelse af et parti bukser i København i august 2001. Tilbageholdelsen skete på Diesels foranledning, da de mistænkte varemærkeforfalskning. Montex, et irsk selskab, havde solgt tøj under mærket "Diesel" i Irland siden 1979, mens Diesel (italiensk/dansk) havde registreret "DIESEL" som varemærke i bl.a. Polen og Danmark.

Baggrund for tilbageholdelsen

Den 14. august 2001 tilbageholdt Toldcenter København en lastbil med 7.824 stk. bukser og 1.850 stk. mærkater påført "Diesel"-ordmærket og et "D"-figurmærke. Varerne var produceret i Polen og var i transit til Irland, hvor Montex var varemodtager. Diesel bekræftede, at varerne var produceret uden deres tilladelse, og anmodede om suspension af frigivelsen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 3295/94.

Tidligere retssager og forløb

• September 2001: Diesel anlagde sag mod Montex ved Sø- og Handelsretten med påstand om, at varerne krænkede Diesels varemærkeret, ikke måtte frigives, skulle tilintetgøres, og at Montex skulle friholde Diesel for opbevarings- og tilintetgørelsesudgifter.
• Juni 2002: Montex nedlagde påstand om frifindelse og en selvstændig påstand om erstatning på 100.000 kr. for uberettiget tilbageholdelse, idet de anførte, at Diesel var bekendt med, at Irland var destinationen, og at Montex var berettiget til at sælge varerne der.
• Juli 2005: Sø- og Handelsretten gav Diesel medhold.
• Anke til Højesteret: Montex ankede dommen. I april 2008 frafaldt Montex sin erstatningspåstand "for nuværende" med forbehold for at rejse kravet igen, hvis Højesteret gav dem medhold i frifindelsespåstanden.
• Maj 2008: Højesteret frifandt Montex.

Efter Højesterets dom anmodede Diesel om frigivelse af bukserne til Montex. Montex foreslog destruktion eller donation, hvilket Diesel accepterede med modifikation om fjernelse af Diesel-lignende mærker. Varerne blev herefter destrueret.

Montex's erstatningskrav

Montex krævede 2 mio. kr. i erstatning for værdien af de beslaglagte varer, mistet fortjeneste og omkostninger som følge af tilbageholdelsen i Danmark og Tyskland. Kravet bestod af:

Montex argumenterede, at erstatningskravet først kunne opgøres efter Højesterets dom i maj 2008, og at forældelsesfristen derfor først skulle løbe fra dette tidspunkt. De påberåbte sig også, at deres tidligere erstatningspåstand og frifindelsespåstand havde afbrudt forældelsen, samt at et tilbud om løsning i september 2008 havde indledt forhandlinger, der udskød forældelsen.

Diesels modkrav

Diesel nedlagde selvstændig påstand om betaling af 1.475,24 euro for opbevaringsomkostninger af de tilbageholdte bukser i perioden maj 2008 til maj 2009. Diesel gjorde gældende, at Montex's erstatningskrav var forældet, uanset om den tidligere eller nugældende forældelseslov fandt anvendelse. De anførte, at Montex's frafald af erstatningspåstanden i Højesteret nullificerede en eventuel forældelsesafbrydelse, og at Montex's dokumentation for tab var utilstrækkelig. Diesel mente, at Montex havde udvist passivitet med hensyn til at overtage ansvaret for bukserne efter Højesterets dom.

Sø- og Handelsretten afgjorde sagen som følger:

Montex's krav

Retten fandt, at Diesel havde pådraget sig erstatningsansvar ved uberettiget at foranledige tilbageholdelsen af Montex's bukser. Det blev anset for godtgjort, at varepartiet i alt væsentligt var videresolgt inden hjemtagningen, og at bukserne var værdiløse ved frigivelsen ca. 7 år efter det forudsatte salgstidspunkt. Montex havde derfor lidt et tab svarende til videresalgsprisen. Retten fandt det rimeligt og nødvendigt, at Montex efter tilbageholdelsen fik påsyet labels i Irland, og at de ekstra omkostninger var en påregnelig følge af Diesels handlinger.

Forældelse af Montex's krav:

• Montex's krav blev anset for stiftet ved tilbageholdelsen den 14. august 2001.
• Montex's nedlæggelse af påstand om erstatning den 20. juni 2002 afbrød forældelsesfristen i henhold til den dagældende forældelseslov (1908-loven) Forældelsesloven § 2, 2. pkt.. Da forældelsesfristen ikke var udløbet ved ikrafttræden af den nye forældelseslov den 1. januar 2008, fandt den nye lov anvendelse, jf. Forældelsesloven § 30, stk. 1.
• Retten afviste Montex's anbringende om, at forældelsen først begyndte at løbe efter Højesterets dom af 6. maj 2008, da Montex havde rimelig grund og mulighed for at rejse et foreløbigt erstatningskrav allerede i 2002.
• Montex's frafald af erstatningspåstanden i Højesteret blev anset for at nullificere den tidligere afbrydelse af forældelsen, jf. Forældelsesloven § 20, stk. 2, nr. 2.
• Retten afviste, at Montex's frifindelsespåstand kunne sidestilles med et "negativt anerkendelsessøgsmål" med forældelsesafbrydende virkning, jf. Forældelsesloven § 16, stk. 2, nr. 4.
• Retten fandt, at spørgsmålet om forældelse skulle afgøres efter Forældelsesloven § 21, stk. 1, hvorefter forældelse tidligst indtræder et år efter sagens endelige afgørelse (Højesterets dom af 6. maj 2008). Dette betød, at forældelsen indtrådte den 6. maj 2009.
• Da Montex indleverede stævning i denne sag den 29. juni 2009, var kravet forældet.

Afgørelse vedrørende Montex's krav: Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS blev frifundet for Montex's krav.

Diesels modkrav

Retten fandt, at Montex var pligtig til at betale for den fortsatte opbevaring af bukserne fra juni 2008 til maj 2009, da Montex udviste betydelig passivitet med hensyn til at overtage ansvaret for de tilbageholdte bukser efter Højesterets dom.

Afgørelse vedrørende Diesels modkrav: Montex Holding Ltd. skal betale 1.361,76 EUR med tillæg af procesrente fra den 10. december 2009, jf. Renteloven § 3, stk. 4.

Sagsomkostninger

Montex Holding Ltd. skal betale 115.000 kr. eksklusive moms i sagsomkostninger til Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS.

Sagen er anket til Højesteret (HR 375/10).Sagen er sluttet i Højesteret den 29. august 2012 (dom).