Sag om påstået overtrædelse af Markedsføringsloven ved brug af tidligere arbejdsgivers forretningsgange og formularer inden for ejendomsadministration

S A/S (herefter S) anlagde sag mod sine tidligere ansatte, A og B, med påstand om, at de in solidum skulle betale 700.000 kr. i erstatning. S påstod, at A og B uberettiget havde udnyttet kendskab til S’s forretningsgange og formularer, som de havde opnået under deres ansættelse hos S, efter at de var skiftet til den nystartede ejendomsadministrationsvirksomhed V ApS (herefter V).

Ansættelsesforhold og Kundeskift

• A's ansættelse: A blev ansat hos S i august 2000 som administrationschef og senere markedschef. Han opsagde sin stilling i august 2005 med fratræden i september 2005 og tiltrådte som administrerende direktør hos V i oktober 2006. Under sin ansættelse hos S var A underlagt en kunde- og konkurrenceklausul, som dog blev frafaldet, da han blev markedschef.
• B's ansættelse: B blev ansat hos S i august 2002 som ejendomsadministrator og senere konsulent i S’s datterselskab S Online A/S. Han opsagde sin stilling i december 2005 med fratræden i januar 2006 og tiltrådte hos V i februar 2006.
• Kundeskift: I vinteren og foråret 2005-2006 opsagde fire andels- og ejerforeninger (A/B Aastruphave, A/B Tingstedet, E/F Toftegaardene og A/B Forhåbningsholms Allé 12) deres administrationsaftaler med S og indgik i stedet aftaler med V. Foreningerne angav utilfredshed med S’s service efter A’s fratræden som hovedårsag til skiftet, herunder manglende opfølgning på byggesager og utilfredshed med fakturering.

S’s og V’s Koncepter og Formularer

Sagen omfattede en sammenligning af S’s og V’s forretningsbetingelser, mæglerbesvarelser og overdragelsesaftaler. S hævdede, at deres samlede koncept var unikt, beskyttet under Markedsføringsloven § 19, og at A havde kopieret det. S’s koncept var udviklet internt og med ekstern juridisk bistand.

B’s Uberettigede Adgang til S’s IT-system

Det blev erkendt, at B efter sin fratræden uberettiget loggede sig ind på S’s IT-system fra en computer hos V. B vedtog en bøde på 1.200 kr. for overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 2, for at have skaffet sig adgang til systemet ved brug af forkert brugernavn og password. B forklarede, at det var af nysgerrighed, og at han ikke fik adgang til erhvervshemmeligheder eller kundedata.

Parternes Synspunkter

• S’s påstand: A og B havde overtrådt Markedsføringsloven § 1 (god markedsføringsskik) og Markedsføringsloven § 19 (erhvervshemmeligheder) ved illoyal adfærd og kopiering af S’s koncept. S led et tab på mindst 700.000 kr. som følge heraf.
• A’s og B’s påstand: A havde ikke overtrådt markedsføringsloven, da han handlede som privatperson, og Markedsføringsloven § 1 ikke finder anvendelse på almindelige ansatte. S’s formularer var ikke erhvervshemmeligheder, da de var offentligt tilgængelige og almindelige i branchen. Kundeskiftene skyldtes kundernes egen utilfredshed med S, ikke illoyalitet fra A eller B. B’s IT-adgang gav ikke adgang til erhvervshemmeligheder, og der var ingen dokumentation for fælles handling eller tab for S.

Sø- og Handelsretten frifandt A og B.

Retten lagde til grund, at A under sin ansættelse hos S havde opnået indgående kendskab til S’s ejendomsadministration og de udviklede aftaleformularer og breve. En sammenligning af S’s og V’s formularer viste, at A i sit arbejde for V havde gjort brug af disse i en så enslydende form, at det måtte hidrøre fra egentlig kopiering og ikke blot hukommelse. Det blev også bemærket, at B’s overtrædelser af straffeloven var foretaget fra hans computer hos V.

Retten fandt dog, at de formularer og paradigmer, som S anvendte, ikke i sig selv kunne betegnes som erhvervshemmeligheder i henhold til Markedsføringsloven § 19. Dette skyldtes især, at formularerne var beregnet til og havde givet sig udslag i dokumenter og aftaler, der var sendt til eller indgået med personer uden for S’s virksomhed, og dermed ikke var hemmelige. Det blev heller ikke godtgjort, at S’s koncept for ejendomsadministration adskilte sig væsentligt fra andre virksomheders praksis.

Vedrørende Markedsføringsloven § 1 bemærkede retten, at denne bestemmelse alene gælder for erhvervsdrivende og ikke for handlinger udført af almindelige arbejdstagere. Da S ikke havde inddraget V i sagen, kunne bestemmelsen ikke gøres gældende over for A. Desuden havde S ved at frafalde konkurrence- og kundeklausuler afskåret sig fra at hindre A i at udnytte almindelige kundskaber og færdigheder erhvervet under ansættelsen.

Retten fandt, at der ikke var påvist ansvarspådragende adfærd fra A’s eller B’s side, og at kundeskiftene skyldtes kundernes egen utilfredshed med S’s service, ikke illoyalitet fra de sagsøgtes side. Der var heller ikke dokumenteret et tab for S.

Afgørelse:

• A og B frifindes.
• S A/S skal inden 14 dage betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til A og 50.000 kr. til B.

Dommen er anonymiseret.Dommen er anket til Højesteret den 24. september 2009. (HR 249/09).Sagen er sluttet i Højesteret den 26. januar 2012.