Sag om efterligning af møbelplejeserie og overtrædelse af markedsføringsloven

Sagen omhandler en tvist mellem Aktieselskabet Reinholts Kemiske Fabrikker (Reinholt) og Peder Riis, Reinholts tidligere agent gennem 16 år. Tvisten drejer sig om, hvorvidt Peder Riis har markedsført en møbelplejeserie, Woodcare, der er en efterligning af Reinholts produkter, i strid med markedsføringsloven.

Sagens Baggrund og Forløb

Peder Riis var Reinholts eneste agent i Danmark fra 1985 til 31. august 2002. Han varetog også administrative opgaver for tyske kunder, herunder fakturering og forsendelse, og havde derfor indgående kendskab til Reinholts kundekreds i både Danmark og Tyskland.

I slutningen af august 2002, mens han stadig var agent for Reinholt, begyndte Peder Riis at designe etiketter til sin egen møbelplejeserie, Woodcare. Han begyndte at forhandle serien i Tyskland i september 2002 og i Danmark i november 2002.

Reinholts og Riis' produkter udviser betydelig lighed:

• Emballage: Sælges i identiske klare glasflasker, dog med sorte kapsler (Riis skiftede til hvide efter forbud). Haveteakolier sælges i 1L metaldunke.
• Farver: Produkterne har parvis samme farve, dog med nuanceforskelle.
• Kvanta: Sælges i samme mængder.
• Navne: Navnene på produkterne er næsten identiske.

Fogedretten i Gråsten nedlagde den 14. februar 2003 et forbud mod Peder Riis' produktion, distribution, markedsføring og salg af Woodcare Classic træplejemidler i Danmark og udlandet. Forbuddet blev stadfæstet af Vestre Landsret den 22. maj 2003. Fogedretten begrundede forbuddet med, at der var en så betydelig lighed mellem produktserierne, at de måtte anses for kommercielt forvekslelige, og at Peder Riis ville opnå en fordel baseret på Reinholts mangeårige forhandling af tilsvarende produkter.

Reinholt har oplevet betydelige økonomiske konsekvenser, herunder mistet omsætning, kundeforveksling, reklamationer over Riis' produkter, og behov for at hyre et reklamebureau til at informere kunderne om sagen.

Parternes Synspunkter

Reinholt gjorde gældende:

• Peder Riis' Woodcare serie er en efterligning af Reinholts produkter, hvilket overtræder Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 10.
• Peder Riis har udnyttet sin viden om Reinholts marked og kundekreds til at sælge lignende produkter med samme salgsform og emballage.
• Det er en skærpende omstændighed, at Peder Riis har fortsat salget trods fogedforbuddet.
• Reinholt krævede 473.000 kr. i erstatning for mistet omsætning og markedsforstyrrelse.

Peder Riis gjorde gældende:

• Reinholt har ikke godtgjort, at Woodcare serien er i strid med Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 10.
• Kun slaviske efterligninger beskyttes, hvilket ikke er tilfældet her. Etiketterne er forskellige, og navne er rent beskrivende.
• Produkterne er ikke forvekslelige, og Reinholts produkter har ikke særpræg eller været underlagt udviklingsindsats.
• Peder Riis var ikke underlagt en konkurrenceklausul og har ikke handlet i ond tro eller misbrugt forretningshemmeligheder.
• Fogedforbuddet var for bredt formuleret og ikke hjemlet for salg i Tyskland, hvor tysk ret finder anvendelse.
• Reinholts erstatningspåstand er udokumenteret.

Sø- og Handelsretten fandt, at Peder Riis' handlemåde var retsstridig og illoyal.

Rettens Vurdering

Retten lagde til grund, at Peder Riis, mens han stadig var agent for Reinholt, forberedte en konkurrerende møbelplejeserie og efter sin fratræden solgte denne til Reinholts kundekreds i både Danmark og Tyskland. Retten fandt, at der var en betydelig og tilsigtet lighed mellem Reinholts og Riis' produkter, både enkeltvis og som serier.

Retten konkluderede, at Peder Riis ved sin handlemåde retsstridigt og illoyalt havde tilegnet sig Reinholts kundekreds med henblik på at fortrænge Reinholts tilsvarende produkter. Dette udgjorde en overtrædelse af Markedsføringsloven § 1 og, for så vidt angår det tyske marked, tillige Markedsføringsloven § 10.

Retten afviste Peder Riis' anbringende om tysk ret, da det ikke var nærmere begrundet. Fogedrettens forbud blev stadfæstet som lovligt og forfulgt.

Afgørelse

Peder Riis blev fundet erstatningsansvarlig over for Reinholt i henhold til Markedsføringsloven § 13, stk. 2. Det blev anset som en skærpende omstændighed, at Peder Riis fortsat havde solgt sine produkter trods det nedlagte fogedforbud, jf. Retsplejeloven § 650.

Retten fastsatte erstatningen til 300.000 kr. under hensyn til krænkelsens grovhed og det fortsatte salg efter forbuddet. Peder Riis blev desuden dømt til at betale 60.000 kr. i sagsomkostninger.

Sagen er anket til Højesteret den 22. december 2004 (HR 559/04). Sagen er sluttet i Højesteret 14. marts 2005.