Sag om ulovlig co-branding ved parallelimport af lægemidler

Sagen omhandlede, hvorvidt de sagsøgte, Paranova A/S (under konkurs), Paranova Danmark A/S og Paranova Pack A/S (samlet benævnt Paranova), havde foretaget ulovlig co-branding på emballager til medicinske produkter, som Paranova havde parallelimporteret og ompakket. Co-brandingen bestod i at anbringe Paranovas forretningskendetegn, herunder firmaets logo, navn i logotypes i kombination med særlige grafiske striber og et dannebrogsflag, sammen med Boehringers varemærker.

Baggrund og Parternes Anbringender

Boehringer, en tysk lægemiddelproducent og indehaver af varemærkerne, anfægtede Paranovas emballagedesign, idet de mente, at det skabte en uberettiget forbindelse mellem parallelimportøren og originalproduktet, hvilket skadede varemærkeretten og Boehringers omdømme. Boehringer henviste til tidligere retspraksis, herunder Højesterets afgørelser, der fastslog, at co-branding, der skaber en forbindelse mellem produktet og parallelimportøren, giver varemærkeindehaveren grund til at modsætte sig markedsføringen i henhold til Varemærkeloven § 6, stk. 2.

Paranova argumenterede for, at co-branding er uundgåeligt for parallelimportører og ikke skader varemærkets omdømme, så længe emballagen ikke er forvekslelig med originalen. De henviste til EF-Domstolens praksis, der overlader det til nationale retter at vurdere, om parallelimportørens pakningsudformning skader varemærkets omdømme. Paranova mente, at Boehringer ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var sket skade på varemærkets omdømme. Desuden gjorde Paranova gældende, at Boehringers krav på vederlag var forældet eller fortabt på grund af passivitet, da sagsøgerne havde kendskab til pakningsudseendet inden sagens anlæg i 1992.

Tidligere Retssager

Sagen var en fortsættelse af en tidligere tvist mellem parterne, hvor Sø- og Handelsretten i 2001 og Højesteret i 2003 havde fastslået, at Paranova A/S havde krænket Boehringers varemærker ved at ompakke produkter og genanbringe varemærket på egne pakninger. Den tidligere sag omhandlede dog ikke specifikt co-branding-aspektet af emballagedesignet, da Højesteret ikke tog stilling til pakningsudformningen. Boehringer anlagde derfor denne sag for at inddrage yderligere produkters emballager og co-branding-spørgsmålet.

Sø- og Handelsretten fandt, at Paranova havde krænket Boehringers varemærkerettigheder ved at anvende visse co-branding-elementer på deres parallelimporterede lægemidler.

Rettens Vurdering

Retten henviste til EF-Domstolens dom af 26. april 2007 (Boehringer II), der fastslår, at det er op til den nationale ret at vurdere, om en parallelimportørs anbringelse af eget logo, firmadesign eller navn på emballagen kan være til skade for varemærkets omdømme. Retten understregede, at ompakning og genanbringelse af varemærket skal ske så nænsomt som muligt for at undgå en ukorrekt antydning af forbindelse mellem varemærkeindehaveren og parallelimportøren.

Retten fandt, at følgende elementer på Paranovas emballager skabte en uretmæssig forbindelse og skadede Boehringers varemærke og omdømme i henhold til Varemærkeloven § 6, stk. 2:

• Pentagonlogoet og Paranova skrevet med logotypes på forsiden af emballagen.
• Pentagonlogoet på endestykkerne.
• Dannebrogsflaget på bagsiden, der skabte en forbindelse til varenummeret og varemærket, hvilket kunne antyde, at produktet var dansk eller et Paranova-produkt.
• Det forlængede 'P' og Paranova skrevet med logotypes på emballagen vist på dommens side 6, som fremhævede Paranova på Boehringers bekostning.

Derimod fandt retten, at kantstriberne alene, som de var udformet, ikke indebar en krænkelse.

Afgørelse og Vederlag

Retten tog Boehringers påstande 1 og 2 til følge, hvilket indebar, at Paranova skulle anerkende at have gjort indgreb i Boehringers varemærker og ophøre hermed. Retten fandt, at Boehringers krav på vederlag/erstatning ikke var fortabt ved forældelse eller passivitet, idet sagens forløb og den tidligere sag mellem parterne blev taget i betragtning. Boehringer havde krav på et rimeligt vederlag i henhold til Varemærkeloven § 43, stk. 1.

Retten tilkendte følgende vederlag:

Paranova Pack A/S' hæftelse blev begrænset til 160.000 kr., og det samlede vederlag blev begrænset til 175.000 kr.

Sagsomkostninger blev fastsat til 45.000 kr. i salær og 16.600 kr. til dækning af retsafgift, som sagsøgte skulle betale in solidum.