Designkrænkelse? - Sammenligning af toilet design

Sagen omhandlede en påstået designkrænkelse af et væghængt toilet, "Starck 3", produceret af Duravit AG, mod et lignende toilet, "BEN Studio", produceret af B&N Developing ApS. Duravit AG, et tysk selskab kendt for sanitetsudstyr, havde designbeskyttelse for sit Starck 3-toilet via en europæisk designregistrering fra 2003. B&N Developing ApS, et dansk selskab i samme branche, fremstillede og solgte BEN Studio-toilettet. Sagen blev henvist fra Retten i Århus til Sø- og Handelsretten i medfør af Retsplejeloven § 225, jf. Designloven § 42.

Duravit AG's påstande og argumenter

Duravit AG nedlagde fire sideordnede påstande:

• B&N Developing ApS skulle anerkende, at deres fremstilling og salg af BEN Studio-toilettet krænkede Duravit AG's designrettigheder.
• Det skulle forbydes B&N Developing ApS at fremstille, sælge og markedsføre toilettet i EU.
• De omhandlede toiletter og toiletsæder i B&N Developing ApS' besiddelse skulle tilintetgøres.
• B&N Developing ApS skulle betale 500.000 kr. i erstatning med procesrente.

Duravit AG argumenterede for, at Starck 3-toilettet var designbeskyttet, og at BEN Studio-toilettet ikke adskilte sig tilstrækkeligt fra dette. De fremhævede tre specifikke designkarakteristika ved Starck 3-toilettet – den opadgående bagkant, prægningen under sædet og de firkantede monteringshuller – som alle angiveligt gik igen i BEN Studio-toilettet. Duravit mente, at toiletsædet var en væsentlig del af designet, og at den købende offentlighed ikke kunne skelne mellem de to toiletter, hvilket førte til forvirring. De påpegede, at Starck 3-serien havde individuel karakter ved lanceringen, jf. Designloven § 3. Duravit krævede desuden et rimeligt vederlag for udnyttelsen af designet samt erstatning, jf. Designloven § 37, idet de mente, at B&N's plagiat var af ringe kvalitet og markedsforstyrrende. Duravit afviste at have udvist passivitet, da de først fik kendskab til BEN Studio-toilettet i maj 2009 og reagerede hurtigt.

B&N Developing ApS' påstand og argumenter

B&N Developing ApS nedlagde påstand om frifindelse. De gjorde gældende, at de ikke havde krænket Duravit AG's designbeskyttelse. B&N argumenterede for, at der var tale om to grundlæggende forskellige designs. De fremhævede en række forskelle, herunder:

• Farveforskelle (B&N producerer i støbemarmor).
• Forskelle i form (BEN Studio mere retvinklet, Starck 3 mere afrundet).
• Forskellige skyllemekanismer og udløbshuller.
• Væsentlige forskelle i monteringshuller og dimensioner (Starck 3 er længere).
• Forskelle i toiletsædernes udformning og dimensioner.

B&N mente, at den høje bagkant var funktionelt bestemt, og at den informerede bruger derfor ikke ville forveksle de to toiletter. B&N påpegede desuden, at Duravit havde udvist passivitet, idet BEN Studio-toilettet havde været solgt i Holland siden marts 2006 og udstillet i mange showrooms, uden at Duravit havde grebet ind. B&N bestred Duravits krav om erstatning, da de mente, at der ikke forelå en krænkelse, og at Duravit ikke havde bevist et tab. B&N havde kun solgt et begrænset antal toiletter i Danmark, og erstatningskravet var først fremsat fire år efter den påståede krænkelse.

Sø- og Handelsretten skulle afgøre, om designet af B&N Developing ApS' BEN Studio-toilet gav den informerede bruger et andet helhedsindtryk end Duravit AG's designregistrerede Starck 3-toilet, jf. Designloven § 9.

Retten bemærkede, at de tre karakteristika, som Duravit påberåbte sig (forhøjet bagkant, markeret bort omkring kummen og firkantede monteringshuller), var til stede i begge designs. Disse elementer var i høj grad underlagt designmæssig frihed og ikke bundet af funktionelle krav.

Imidlertid fandt retten, at der var tilstrækkelige forskelle mellem de to toiletter til, at den informerede brugers helhedsindtryk adskilte sig. Disse forskelle omfattede:

• Starck 3-toilettet var væsentligt længere end BEN Studio-toilettet.
• Der var et tydeligt mellemrum mellem Starck 3-toilettets bagkant og sæde, hvilket ikke var tilfældet for BEN Studio-toilettet.
• Starck 3-toilettet havde en mindre markant bort omkring ydersiden af kummen.
• Monteringshullerne var mindre markante og forskelligt udformede på Starck 3-toilettet.
• Starck 3-toilettet havde mere afrundede kanter, hvilket sammen med længden gav et smallere og mere elegant udtryk end BEN Studio-toilettet.

På baggrund af disse forskelle og en fysisk besigtigelse af toiletterne under hovedforhandlingen, fandt Sø- og Handelsretten, at der ikke forelå en krænkelse af Duravit AG's registrerede design.

Afgørelse

B&N Developing ApS blev frifundet.

Duravit AG blev pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til B&N Developing ApS inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8a.