Sag om påstået krænkelse af ophavsret, designret og markedsføringsret vedrørende halskæde design

Sagen omhandlede en tvist mellem Pilgrim A/S (Pilgrim) og Dansk Smykkekunst A/S (Dansk Smykkekunst) vedrørende påstået krænkelse af Pilgrims rettigheder efter ophavsretsloven, designforordningen og markedsføringsloven i forbindelse med salg og markedsføring af en halskæde.

Parterne og produkterne

Pilgrim A/S er en international virksomhed, der designer, producerer og sælger smykker, ure og solbriller. De er markedsledende inden for modesmykker i Danmark. Pilgrims halskæde, der var genstand for sagen, var en herrehalskæde bestående af en lædersnor med fire metalringe og vedhæng (vinge, krone, fingeraftryk). Halskæden blev designet af Birte Markvad i 2005 og solgt i 1260 eksemplarer i 42 lande fra februar 2006 til august 2008. Den blev markedsført i Pilgrims katalog "Men Spring 2006" og på deres hjemmeside.

Dansk Smykkekunst A/S sælger ligeledes smykker og købte den omstridte halskæde fra en kinesisk producent efter at have set den på en messe i Kina. Halskæden var visuelt meget lig Pilgrims halskæde, dog med mindre forskelle i overfladebehandling og snorens udformning. Dansk Smykkekunst indkøbte 360 halskæder i 2006 og 2007 og solgte 252 stk. hovedsageligt i Danmark og Norge fra foråret 2007 til juni 2009. Salget blev indstillet efter Pilgrims henvendelse i december 2008.

Pilgrims påstande

Pilgrim nedlagde påstand om, at Dansk Smykkekunst skulle anerkende krænkelse af Pilgrims rettigheder, afstå fra yderligere import, eksport, salg og markedsføring af halskæden, destruere resterende smykker og betale 50.000 kr. i erstatning med procesrente.

Pilgrim argumenterede for, at halskæden nød beskyttelse som brugskunst under Ophavsretsloven § 1 på grund af Birte Markvads selvstændige, skabende indsats. De hævdede, at der forelå en krænkelse, da halskæderne var stort set identiske, og der var risiko for forveksling. Desuden gjorde Pilgrim gældende, at halskæden var beskyttet som et uregistreret EF-design, og at Dansk Smykkekunst burde have haft kendskab til Pilgrims design. Pilgrim krævede erstatning og vederlag i henhold til Ophavsretsloven § 83, stk. 1, Markedsføringsloven § 20, stk. 2 og designforordningens artikel 89, litra d, jf. Designloven § 37, stk. 1.

Dansk Smykkekunsts påstande

Dansk Smykkekunst påstod frifindelse og bestred, at Pilgrims halskæde var ophavsretligt beskyttet, da den manglede tilstrækkelig værkshøjde og individualitet. De anførte, at vingedesign og kronedesign var kendte elementer, og at designprocessen ikke var særligt indviklet. De hævdede at have handlet i god tro og uden uagtsomhed, da de ikke havde kendskab til Pilgrims halskæde og ikke havde en skærpet undersøgelsespligt. Dansk Smykkekunst anerkendte, at Pilgrims halskæde var beskyttet som uregistreret EF-design, men bestred, at der var hjemmel til erstatning eller straf i designforordningen eller Designloven § 37 for uregistrerede designs. De bestred desuden, at Pilgrims halskæde var markedsført i Danmark, hvilket ville udelukke anvendelse af Markedsføringsloven § 1.

Sø- og Handelsretten afgjorde sagen som følger:

Ophavsret

Retten fandt, at Pilgrims halskæde ikke havde den fornødne værkshøjde og derfor ikke var beskyttet efter Ophavsretsloven § 1. Selvom halskæden var designet af Birte Markvad og bestod af kendte elementer samlet på en lædersnor, fandtes udformningen ikke at bero på en tilstrækkelig selvstændig skabende indsats.

Uregistreret EF-design

Det var ubestridt, at Pilgrims halskæde havde en individuel karakter og var beskyttet som uregistreret EF-design. Retten vurderede, at de to halskæder var udformet efter samme overordnede idé og havde en identisk opbygning, hvilket medførte en risiko for forveksling i markedsføringsmæssig henseende.

Markedsføringsloven

Retten fandt det ikke godtgjort, at Pilgrims halskæde havde været solgt på det danske marked, da Pilgrim kun havde fremlagt to sider fra et engelsksproget katalog og ingen bogføringsmateriale eller fakturaer, der dokumenterede salg til danske forhandlere. Dansk Smykkekunst blev derfor frifundet for overtrædelse af Markedsføringsloven § 1.

Erstatning og vederlag for designkrænkelse

Retten fastslog, at den danske designlov (Designloven § 1) efter sin ordlyd ikke omfatter uregistrerede designs. Hjemmel til erstatning og vederlag skulle derfor findes i lovgivningen i den stat, hvor designkrænkelsen fandt sted, jf. designforordningens artikel 89, litra d. Da det ikke blev godtgjort, at Dansk Smykkekunst havde haft eller burde have haft kendskab til Pilgrims smykke, fandtes der ikke grundlag for at tilkende erstatning og vederlag efter designloven. Retten fandt det derfor ufornødent at tage stilling til, om Designloven § 37 giver hjemmel til erstatning for krænkelse af uregistrerede designs. Ligeledes fandtes der ikke grundlag for erstatning eller godtgørelse efter Ophavsretsloven § 83 eller Markedsføringsloven § 20, da Dansk Smykkekunst ikke havde handlet forsætligt eller uagtsomt.

Afgørelse

Dansk Smykkekunst A/S blev frifundet for alle Pilgrims påstande. Pilgrim A/S blev pålagt at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Dansk Smykkekunst A/S.