Command Palette

Search for a command to run...

Ophør af fuld skattepligt ved fraflytning

Dato

13. januar 2025

Sagsnr

24-1453911

Emne

Skat

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

Skatterådet bekræfter, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophører i forbindelse med fraflytning til De Forenede Arabiske Emirater.

Faktiske forhold

Spørger bor til leje i Danmark, men har til hensigt at flytte til De Forenede Arabiske Emirater ved udgangen af 2024 på et tidsbegrænset "digital nomad" visum. I forbindelse med udrejsen vil Spørger opsige sit lejemål og råder ikke over anden bolig i Danmark. Spørger ejer ingen ejendomme i Danmark. Spørger vil beholde sit nuværende arbejde i en dansk virksomhed og modtage løn i DKK til en dansk bankkonto. Efter udrejsen vil Spørger kun opholde sig i Danmark i forbindelse med ferie eller lignende.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen vurderer, at ophør af fuld skattepligt efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 afhænger af, om bopælen i Danmark er bevaret. I praksis er det afgørende, om personen har rådighed over en helårsbolig i Danmark. Rådighed over en helårsbolig anses som udgangspunkt for en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl, jf. Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit . Dette gælder også, selvom personen ikke bliver fuldt skattepligtig til et andet land, jf. .

Bopæl forudsætter, at personen har rådighed over en bolig i Danmark. Erhverv alene kan ikke begrunde skattepligt efter bopælsbestemmelsen, jf. og .

Da Spørger efter det oplyste opgiver sin lejebolig og ikke råder over anden bolig i Danmark i forbindelse med fraflytningen, finder Skattestyrelsen, at den fulde skattepligt efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 ophører. Skattestyrelsen bemærker, at vurderingen ikke tager stilling til eventuel fuld skattepligt på grundlag af ophold i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lignende afgørelser