Momspligt af royalty for designrettigheder

Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt royaltybetalinger, der udbetales i henhold til en royaltyaftale om designrettigheder, er omfattet af momsfritagelse. Spørgerne, der er efterfølgere til de oprindelige designere, modtager årligt royaltybeløb, der overstiger 50.000 DKK ekskl. moms, og ønskede at fortsætte med at modtage disse uden moms, da de ikke driver virksomhed.

Faktiske forhold

Royaltyaftalen blev indgået i 2020 mellem en producent (H1) og efterfølgerne til to designere (A’s & B’s efterfølgere). Aftalen giver producenten ret til at fremstille, markedsføre og sælge de designede produkter. Royaltyen opgøres som en procentdel af producentens omsætning på rettighederne. Aftalen kan opsiges af designerens efterfølgere med seks måneders varsel, hvis det samlede salg i et kalenderår falder under et aftalt minimum.

Spørgers opfattelse

Spørgerne mente, at royaltyaftalen var en forvaltningsaftale og ikke en aftale om salg af rettigheder. De henviste til, at producentens rettigheder var defineret som "retten til at fremstille, markedsføre og sælge Produkterne", og at aftalen kunne opsiges under visse salgsbetingelser. De argumenterede for, at royaltyvederlaget derfor skulle være momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 7, som omhandler kunstneriske ydelser. De henviste også til en vejledende udtalelse fra Skattestyrelsen, der indikerede momsfritagelse for royaltyvederlag i forvaltningsaftaler om kunstneriske ydelser. Endvidere påpegede de, at retten til vederlag falder i arv i henhold til ophavsretslovens § 38, stk. 4.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Skattestyrelsen indstillede, at royaltybetalingerne ikke var momsfritaget. Begrundelsen var som følger:

• Momspligtige personer og ydelser: Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er momspligtige personer i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Udnyttelse af immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af varig karakter udgør økonomisk virksomhed, hvilket er opfyldt i denne sag.
• Følgeretsvederlag: Sagen vedrører ikke følgeretsvederlag efter ophavsretslovens § 38, som ifølge EU-domstolens dom i sag C-51/18, Kommissionen mod Østrig, ikke er momspligtige. I stedet er der tale om en overdragelse af retten til at fremstille, markedsføre og sælge produkter.
• Forvaltningsaftale og momsfritagelse: Skattestyrelsen vurderede, at der ikke var tale om en forvaltningsaftale, men en overdragelse af rettigheder. Ydelsen kunne ikke anses for en ydelse leveret af en kunstner i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet, som er omfattet af fritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 7. Rettighederne til designet blev anset for at være "lignende rettigheder", som er undtaget fra momsfritagelsen i samme bestemmelse. Det forhold, at rettighederne ikke var overdraget permanent i deres helhed, ændrede ikke ved dette resultat.
• Ny lovgivning: Momsloven § 4d og overgangsbestemmelsen i Lov nr. 1695/2024 § 2, stk. 2 blev vurderet til ikke at have betydning for sagen, da der hverken var tale om levering af en licens til ophavsretsbelagte værker eller en licens meddelt af en forvaltningsorganisation.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og besvarede spørgsmålet med et "Nej". Royalty, som udbetales på baggrund af den indgåede royaltyaftale, er således ikke omfattet af momsfritagelse.