Fejlagtig depotoverførsel anset for skattepligtigt udbytte

En spørger, der havde arvet et selskab, instruerede sin bank om at overføre selskabets værdipapirdepot til sit private depot. Kort tid efter fortrød spørgeren og hævdede, at der var tale om en fejlekspedition, som ikke skulle udløse beskatning. Skatterådet skulle vurdere, om overførslen kunne annulleres skattemæssigt som en fejl, eller om den udgjorde en skattepligtig disposition.

Faktiske forhold

Efter at have arvet et selskab fra sin mor, sendte spørger den 22. maj 2024 en e-mail til sin bank med en klar instruks: "Flg depoter skal over til mig ... [Selskabets depot] flyttes [Spørgers personlige depot]". Banken udførte overførslen som anmodet. Den 3. juni 2024 kontaktede spørger banken igen og meddelte, at overførslen var en fejl og skulle tilbageføres. Depotet blev ført tilbage til selskabet den 8. juli 2024.

Spørgers argumenter

Spørger anførte, at overførslen var en simpel fejl, og at han ikke havde til hensigt at optage et lån eller modtage en udlodning fra selskabet. Han henviste til, at han som ny og uerfaren selskabsejer ikke kendte de skattemæssige konsekvenser. Han reagerede desuden hurtigt for at få fejlen rettet. Spørger argumenterede for, at situationen var sammenlignelig med praksis, hvor fejlekspedition anerkendes, og at en anmodning om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29 burde være mulig, da der var tale om utilsigtede skattemæssige virkninger. Ydermere fremførte han, at det ville have været mere rationelt at likvidere selskabet skattefrit, hvis hensigten var at trække midler ud, hvilket understøttede, at der var tale om en fejl.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet afviste, at der var tale om en fejlekspedition. Rådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling, som lagde afgørende vægt på spørgers utvetydige skriftlige instruks til banken. Da banken blot havde fulgt en klar ordre fra spørger, var der ikke tale om en fejl fra bankens side, men en viljesbestemt handling fra spørgers side, som han efterfølgende fortrød.

Skatterådet henviste til retspraksis, herunder sondringen mellem en reel fejl, hvor en skatteansættelse kan genoptages jf. Skatteforvaltningsloven § 26, og en disposition, man senere fortryder. Da der ikke var tale om en fejl, der kunne berigtiges, skulle dispositionen vurderes skattemæssigt.

Overførslen blev ikke anset for et lån omfattet af Ligningsloven § 16 e, da der ikke forelå en låneaftale. I stedet blev overførslen af værdipapirdepotet betragtet som en skattepligtig udlodning (udbytte) til spørger i medfør af Ligningsloven § 16 a.