NFT-kryptokunst: Omsætnings- eller anlægsaktiv

Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt en næringsdrivendes ikke-egenproducerede Non-Fungible Tokens (NFT’er), også kendt som kryptokunst, skal behandles som immaterielle anlægsaktiver eller omsætningsaktiver i skattemæssig henseende. Spørger, der driver en omfattende virksomhed med salg af egenproduceret kryptokunst, havde i 2023 opkøbt kryptokunst fra andre kunstnere med det formål at styrke sin markedsposition og udvise støtte til kunstmiljøet, uden intention om videresalg.

Sagens faktiske forhold

Spørger er uddannet inden for fødevarevidenskab og bioinformatik og har siden 2019 arbejdet som softwareudvikler. Sideløbende har Spørger dyrket sin interesse for fotografi og digital kunst. Fra 2017 begyndte Spørger at udvikle digital kunst, som til tider blev solgt som print. Omsætningen var i starten begrænset, men ændrede sig markant i 2021, da Spørger begyndte at sælge sine værker som kryptokunst. Salget af kryptokunst foregår via specialiserede platforme, hvor kunstværkerne "mintes" (unikt skrives ind i blockchainen) og sættes til salg. Salg sker udelukkende for kryptovaluta, og kunstneren kan modtage royalties ved videresalg.

Spørgers omsætning fra salg af egenproduceret kryptokunst har udviklet sig som følger:

I 2023 fokuserede Spørger på produktion frem for massivt salg og opkøbte desuden kryptokunst fra andre kunstnere. Disse opkøb var strategiske og skulle styrke Spørgers anseelse i kunstnermiljøet og fungere som udsmykning/markedsføring, uden planer om videresalg i mange år. Spørger er tidligere blevet anset for næringsdrivende med køb og salg af kryptokunst, jf. SKM2022.101.SR, og virksomheden drives under virksomhedsordningen. De omtalte kryptokunstværker er ikke af privat karakter.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at de ikke-egenproducerede NFT’er skulle anses for immaterielle anlægsaktiver. Dette skyldes, at de ikke er indkøbt med videresalg for øje, men derimod som en langsigtet investering i kryptokunstmiljøet for at udvise støtte til andre kunstnere, skabe opmærksomhed og bidrage til salget af egen kryptokunst. Spørger henviste til, at en NFT kan være et anlægsaktiv, hvis den ikke omsættes som led i næring, men tjener en anden rolle i virksomhedens driftskapital. Der blev henvist til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.3.1.3.2, og sammenlignet med tidligere afgørelser, hvor aktiver som biludlejeres bilflåder (LSRM 1958, 110) og udstillingskøkkener (LSRM 1982, 8) blev anset for anlægsaktiver, da de ikke var bestemt til videresalg som en del af den primære forretning. Spørger mente, at hans virksomhed var klart opdelt mellem egenproducerede værker til salg og indkøbte værker til udsmykning/markedsføring, og at de indkøbte værker var essentielt forskellige fra hans egne.

Skattestyrelsens vurdering og begrundelse

Skattestyrelsen lagde til grund, at Spørger er næringsdrivende med omsætning af kryptokunst, jf. SKM2022.101.SR. Som følge heraf gælder en næringsformodning, der indebærer, at alle aktiver af den pågældende type, der indgår i Spørgers virksomhed, anses for omsætningsaktiver. Dette gælder uanset om aktiverne er egenproducerede eller købt fra andre kunstnere. Skattestyrelsen sammenlignede næringsformodningen med den, der gælder for handel med fast ejendom, aktier og finansielle kontrakter, og henviste til SKM2001.563.HR, hvor en lang ejertid ikke afkræftede næringsformodningen for fast ejendom.

Skattestyrelsen afviste Spørgers sammenligninger med biludlejning og udstillingskøkkener. I sagen om udstillingskøkkener var der tale om fysiske aktiver, der undergik værdiforringelse, og i sagen om biludlejning var den skattepligtige ikke anset for at drive næring med salg af biler. I modsætning hertil er Spørger næringsdrivende med kryptokunst som sådan. Det blev fremhævet, at Afskrivningsloven § 2, stk. 3 fastslår, at antikviteter og andre aktiver, der normalt ikke udsættes for værdiforringelse, ikke kan afskrives, hvilket er relevant for spørgsmålet om anlægsaktiver.

Skattestyrelsen konkluderede, at de ikke-egenproducerede kryptokunstværker skal anses for omsætningsaktiver, da de er omfattet af Spørgers næringsvirksomhed. De er ikke private aktiver og kan indgå i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1. For næringsdrivende opgøres indkomsten efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, og driftsomkostninger, herunder anskaffelsessummer for næringsaktiver, fratrækkes efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, hvilket betyder, at fortjenesten beskattes ved realisering. Varelagerloven finder ikke anvendelse for ikke-fysiske aktiver som kryptokunst.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Det blev således bekræftet, at Spørgers ikke-egenproducerede NFT’er ikke skal indregnes som immaterielle anlægsaktiver (spørgsmål 1 besvares med Nej), men derimod som immaterielle omsætningsaktiver til kostpris (spørgsmål 2 besvares med Ja).