Beskatning af NFT’er Realisationsbeskatning

Spørger har i efteråret 2022 erhvervet to Non-Fungible Tokens (NFT'er) med det primære formål at modtage et månedligt afkast fra projektets forretningsmodel, og ikke med henblik på videresalg eller æstetiske årsager. Da der var usikkerhed om beskatningsreglerne for NFT'er, og efter at have modtaget modstridende information fra SKAT, anmodede spørger om et bindende svar. De to NFT'er er udstedt af et cypriotisk selskab, der investerer den indsamlede kapital fra NFT-salg i bl.a. bitcoin-mining, krypto-relaterede aktiviteter og andre kryptocoins. En del af afkastet udbetales til NFT-indehaverne, mens en del reinvesteres. Det fremgår dog ikke, at ejerskab af NFT'en giver rettigheder til selskabets formue, tilbagebetaling af indskud eller en garanteret udbetaling af afkast. NFT'erne er unikke digitale aktiver baseret på blockchain-teknologi, der repræsenterer ejerskab af digitale værdier, men i dette tilfælde giver de også mulighed for at modtage afkast. Vilkårene for NFT'erne angiver, at udstederen ejer alle intellektuelle ejendomsrettigheder til det underliggende digitale kunstværk, mens køberen modtager et kryptografisk token som ejendom, med en begrænset licens til at vise det digitale kunstværk. NFT'erne kan sælges, handles eller overføres, og der er en royalty-afgift på 7,5% ved videresalg på sekundære markeder, som fordeles til fællesskabet, geninvestering og projektudvikling. Det fremgår også, at NFT'er generelt er meget volatile og ikke bør betragtes som investeringer.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen har vurderet, at NFT'erne ikke skal lagerbeskattes, da de ikke falder ind under reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Dette skyldes, at NFT'erne ikke anses for at være aktier eller lignende værdipapirer, da de ikke giver ejeren rettigheder i forhold til selskabets formue ved opløsning, jf. SKM2023.34.HR. Ligeledes er der ikke tale om en pengefordring, da ejeren ikke kan gøre et retligt krav gældende over for det cypriotiske selskab. Endvidere er NFT'erne ikke finansielle kontrakter, da der ikke er en bindende aftale mellem parterne om levering af ydelser eller en aftalt afviklingspris eller -kurs. Da NFT'erne ikke er omfattet af disse love, falder de ind under statsskatteloven, som generelt anvender et realisationsprincip.

Skattestyrelsen bekræfter, at beskatningen af NFT'erne skal ske efter realisationsprincippet i statsskatteloven. Dette indebærer, at både afkast fra NFT'erne og eventuel fortjeneste eller tab ved salg beskattes på realisationstidspunktet. Beskatning efter statsskatteloven forudsætter, at der ikke er tale om en skattefri indtægt efter Statsskatteloven § 5, stk. a, som undtager formueforøgelse fra beskatning, medmindre aktivet er erhvervet med spekulationshensigt. Skattestyrelsen vurderer, at erhvervelsen af de konkrete NFT'er er sket med spekulationshensigt, da markedet er præget af store værdiudsving, og der forventes en stor værdistigning. Dette er i tråd med praksis for kryptovalutaer, jf. SKM2020.85.LSR og SKM2023.187.HR vedrørende Bitcoin. Fortjeneste og tab opgøres som en nettofortjeneste ved afståelsen.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse fuldt ud.