Skattemæssig behandling af kryptovaluta som lånesikkerhed

Skatterådet har taget stilling til de skattemæssige konsekvenser for en skatteyder, der har optaget et lån med sikkerhed i sine Bitcoins. Lånet blev optaget hos en udenlandsk långiver, G1, og Bitcoins blev overført til en spærret konto hos långiveren som sikkerhed.

Faktiske Forhold

Spørger optog et lån på EUR x.xxx.xxx hos G1. Som sikkerhed for lånet blev Spørgers Bitcoins deponeret på en konto hos G1, som långiveren havde eksklusiv kontrol over i låneperioden. Værdien af sikkerheden skulle til enhver tid opfylde et minimum LTV (loan-to-value) forhold på mindst 200% af lånebeløbet. Hvis LTV faldt, skulle Spørger enten reducere lånet eller tilføre yderligere sikkerhed. I modsat fald kunne G1 sælge sikkerheden. Lånet havde en rente på 12,5% p.a. og en løbetid på 24 måneder, med mulighed for forlængelse ved skriftlig aftale. Spørger bevarede ejendomsretten til Bitcoins og ville få de samme Bitcoins tilbage ved lånets indfrielse, forudsat at sikkerheden ikke blev solgt af långiver.

Skattestyrelsens Vurdering

Skattestyrelsen vurderede, at sikkerhedsstillelsen i form af Bitcoins ikke medførte en skattepligtig realisation. Realisation defineres som enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten. I dette tilfælde bevarede Spørger ejendomsretten til Bitcoins, selvom långiver havde kontrol over dem. Spørger bar risikoen for værdifald og muligheden for værdistigning, da Spørger ville modtage samme antal Bitcoins retur ved lånets indfrielse. Dette stemmer overens med principperne i Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 5 om realisationsprincippet. Vurderingen understøttes af praksis, herunder SKM2023.425.SR, hvor låsning af kryptovaluta ikke blev anset for realisation, og SKM2025.5.SR, der fastslog, at lån/udleje af kryptoaktiver som udgangspunkt accepteres skattemæssigt, og at realisation kræver overgang af ejendomsret. Låneaftalen blev anset for et reelt låneforhold mellem uafhængige parter, i modsætning til skattearrangementer tilsidesat i praksis som f.eks. SKM2009.168.HR. Frigivelse af sikkerheden ved lånets indfrielse blev tilsvarende ikke anset for en realisation.

Vedrørende renteudgifterne fandt Skattestyrelsen, at disse var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1. Renter defineres som et periodisk vederlag for at stille kapital til rådighed, beregnet som en procentdel af restgælden og fastsat forud for renteperioden. Låneaftalen opfyldte disse kriterier med en fast rente på 12,5% p.a. og en retlig bindende forpligtelse for Spørger til at tilbagebetale gælden og forrente den. Der var tale om et reelt gældsforhold mellem uafhængige parter.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser fuldt ud. Sikkerhedsstillelsen og frigivelsen af Bitcoins ved lånoptagelse og indfrielse medfører ikke skattepligtig realisation, forudsat at sikkerheden ikke tvangsindløses af långiver. Renteudgifterne på lånet er fradragsberettigede.