Renteloft på kontantlån og kursgevinstloven

Skatterådet har taget stilling til den skattemæssige behandling af et nyt rentetilpasningslån med et indbygget renteloft, som et pengeinstitut ønsker at udbyde. Lånet er et traditionelt rentetilpasningslån med en 1-årig fastrenteperiode, hvor låntager kan aktivere et renteloft for en valgt periode mod en højere bidragssats.

Faktiske Forhold

Når renteloftet aktiveres, vælger kunden en renteloftsats og et antal kommende fastrenteperioder. I den aktive periode er renteloftet en integreret del af lånet, hvor den opkrævede rente svarer til loftet, hvis kontantlånsrenten er højere. Kunden betaler en højere bidragssats, der afhænger af den valgte renteloftsats og -periode. Renteloftet kan ikke fravælges eller annulleres ved afregning af markedsværdi; kunden skal i stedet indfri låneaftalen. Ved udløb af renteloftet i lånets løbetid fungerer lånet som et traditionelt rentetilpasningslån, men med mulighed for genaktivering. Lånet kan indfries ekstraordinært under samme vilkår som traditionelle rentetilpasningslån, og renteloftet bortfalder automatisk ved en sådan indfrielse. Der opkræves et indfrielsesgebyr, der varierer med tid til udløb af renteloftet, men er uafhængigt af renteloftets markedsværdi. Renteloftet er i aftalegrundlaget beskrevet som en aftale om en maksimal lånerente og kan kvalificeres som en kurssikringsaftale, idet det sidestilles med en minimumskurs på den bagvedliggende obligation.

Spørgsmål og Svar

Pengeinstituttet stillede to spørgsmål til Skatterådet:

• Om renteloftet i lånets løbetid er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Kursgevinstloven § 30, stk. 1, nr. 3, og dermed ikke skal beskattes som en finansiel kontrakt omfattet af Kursgevinstloven § 29, stk. 1.
• Hvis det første spørgsmål bekræftes, om den tilbageværende del af renteloftet ved ekstraordinær indfrielse af lånet ikke anses for afstået eller differenceafregnet, jf. betingelsen i Kursgevinstloven § 30, stk. 3.

Skatterådet besvarede begge spørgsmål med "Ja".

Skattemæssig Vurdering

Skattestyrelsen vurderede, at renteloftet udgør et selvstændigt finansielt instrument, der kan identificeres og værdiansættes uafhængigt af rentetilpasningslånet, da det kan til- og fravælges, og bidragssatsen øges ved aktivering. Dette betyder, at de to produkter som udgangspunkt skal behandles skattemæssigt hver for sig.

Dog fandt Skattestyrelsen, at renteloftet falder ind under undtagelsesbestemmelsen i Kursgevinstloven § 30, stk. 1, nr. 3, som fritager kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i Kursgevinstloven § 22, stk. 1. Dette skyldes, at renteloftet fungerer som en kurssikringsaftale, hvor kursen på de underliggende obligationer påvirker rentefastsættelsen, og kurstab indregnes i renten. Denne fortolkning er i overensstemmelse med tidligere praksis, herunder SKM2002.293.LR og SKM2002.44.LSR.

Vedrørende spørgsmål 2 om ekstraordinær indfrielse og betingelserne i Kursgevinstloven § 30, stk. 3, som kræver, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering og ikke afstås, vurderede Skattestyrelsen, at renteloftet ikke anses for afstået eller differenceafregnet. Dette skyldes, at renteloftet automatisk bortfalder ved indfrielse af lånet, og at et eventuelt indfrielsesgebyr er forud fastsat og uafhængigt af renteloftets markedsværdi. Der sker således ikke en afregning af forskellen mellem den aftalte værdi og markedskursen. Dette er i tråd med principperne fra SKM2002.293.LR, hvor en manglende opkrævning af restpræmien blev sidestillet med differenceafregning, men hvor en forudbetalt eller opkrævet restpræmie ikke gjorde.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Dette betyder, at gevinster og tab på renteloftet ikke beskattes særskilt efter reglerne for finansielle kontrakter i Kursgevinstloven § 29, stk. 1, men i stedet indgår i opgørelsen af gevinst og tab på lånet, typisk gennem rentefradraget, jf. Kursgevinstloven § 1 og Kursgevinstloven § 25, stk. 1. Lagerprincippet i Kursgevinstloven § 33, stk. 1 finder dermed ikke anvendelse.