Investeringskoncern ikke sambeskattet grundet manglende kontrol

Skatterådet blev bedt om at bekræfte, at Spørger, et dansk ApS, ikke skulle sambeskattes med tre andre danske enheder i samme koncernstruktur, da den nødvendige koncernforbindelse i henhold til selskabsskattelovens regler ikke forelå.

Koncernen er et investeringsforetagende med hovedsæde i land X, der primært investerer i infrastrukturprojekter. Strukturen omfatter det øverste selskab, Investering Holding (land X), der ejer Managementselskabet A (land X). Managementselskabet A forvalter to alternative investeringsfonde (AIF I og AIF II), der formelt ejes af Managementselskabet A, men hvor det primære økonomiske ejerskab ligger hos præferenceaktie- og låneinvestorer. Managementselskabet A er underlagt land X's AIFM-lovgivning og tilsyn fra finanstilsynet, og dets forvaltning er bundet af investeringsaftaler, der kræver godkendelse af investeringskomitéer, hvilket begrænser dets reelle kontrol over fondene og de underliggende investeringer. Managementselskabet A's indtægter stammer primært fra forvaltningshonorarer, med kun en meget begrænset andel fra udbytte. Koncernen har danske investeringer via et dansk ApS ejet af AIF I og Spørger (et dansk ApS) ejet af AIF II, samt en dansk filial af Managementselskabet A. Alle fire danske enheder er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og potentielt omfattet af national sambeskatning.

Spørgers Argumentation

Spørger anførte, at selvom Investering Holding formelt (indirekte) besidder flertallet af stemmerettighederne i de danske selskaber, foreligger der ikke en regnskabsmæssig koncernforbindelse. Investering Holding er kvalificeret som et investeringsselskab efter IFRS 10, hvilket fritager selskabet fra at udarbejde et koncernregnskab. Da formålet med sambeskatningsreglerne i Selskabsskatteloven § 31 er at anvende samme koncerndefinition skatte- og regnskabsmæssigt, bør der ikke anses at være en skatteretlig koncernforbindelse. Spørger henviste til, at koncerndefinitionen i Selskabsskatteloven § 31c bygger på det regnskabsmæssige koncernbegreb (IAS 27/IFRS 10), hvor kontrol defineres som evnen til at styre økonomiske og driftsmæssige beslutninger for at opnå fordele. Selvom Managementselskabet A formelt har stemmeflertal, udøver det ikke reel bestemmende indflydelse på grund af regulatoriske forpligtelser til at handle i investorernes interesse, bindinger i investeringsaftaler og begrænset økonomisk afkast fra investeringerne. Spørger henviste til praksis, herunder SKM2013.278.SR og SKM2010.733.SR, der understøtter, at den regnskabsmæssige konsolidering efter IAS 27/IFRS 10 er afgørende for den skatteretlige koncernforbindelse.

Skattestyrelsens Vurdering

Skattestyrelsen bemærkede, at de danske enheder (ApS'er omfattet af Selskabsskatteloven § 1 og filialen omfattet af Selskabsskatteloven § 2) potentielt er omfattet af national sambeskatning, hvis de er koncernforbundne jf. Selskabsskatteloven § 31 og Selskabsskatteloven § 31c. Skattestyrelsen lagde vægt på, at koncerndefinitionen i Selskabsskatteloven § 31c er justeret for at stemme overens med regnskabslovgivningen (IAS 27/IFRS 10), og at der lægges afgørende vægt på, hvem der reelt har bestemmende indflydelse. Kontrol efter IAS 27/IFRS 10 kræver både evnen til at styre driftsmæssige og økonomiske politikker samt eksponering over for eller ret til variabelt afkast. Da hverken Investering Holding eller Managementselskabet A udarbejder koncernregnskab efter IFRS 10/IAS 27, og Managementselskabet A's reelle indflydelse og økonomiske afkast fra fondene er begrænset af regulatoriske krav og investeringsaftaler, fandt Skattestyrelsen, at der ikke forelå reel bestemmende indflydelse i henhold til Selskabsskatteloven § 31c. Dette stemmer overens med tidligere praksis, herunder SKM2023.105.SR og SKM2013.278.SR, hvor manglende regnskabsmæssig konsolidering og begrænset adkomst til afkast førte til, at der ikke blev anset at være skatteretlig koncernforbindelse. Skattestyrelsen henviste også til Den juridiske vejledning, afsnit C.D.3.1.2.2.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og bekræftede, at Spørger ikke skulle sambeskattes med de tre andre danske enheder, da den nødvendige koncernforbindelse ikke forelå.