Udlodning af fordring ved konfusion var ikke skatteomgåelse

Skatterådet bekræftede, at et tysk holdingselskab (H1) ikke var begrænset skattepligtig af et udbytte fra sit danske datterselskab (H2). Udbyttet bestod af en fordring, som H1 havde på H2, og som ville blive udloddet til H1. Ved udlodningen ville fordringen ophøre ved konfusion, da debitor og kreditor blev samme selskab. Skatterådet fandt, at H1 var den retmæssige ejer af udbyttet, da værdien i form af de underliggende aktiver forblev i H1, og fordringen ikke kunne videreføres. Endvidere fandt Skatterådet, at den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 ikke fandt anvendelse.

Faktiske forhold

En tysk familieejet koncern ønskede at strømline sin struktur. Som led heri solgte det danske datterselskab, H2, sine udenlandske datterselskaber til sit tyske moderselskab, H1. Betalingen skete ved, at H1 udstedte et gældsbrev til H2. Det var herefter planen, at H2 skulle udlodde dette gældsbrev som et acontoudbytte til H1. Da H1 dermed ville blive både debitor og kreditor, ville gældsbrevet bortfalde ved konfusion.

H1 var stiftet i 2005 som holdingselskab for koncernens udenlandske aktiviteter. Selskabet havde overtaget en række koncernfunktioner og ville i forbindelse med omstruktureringen få overflyttet 13 medarbejdere. H1 havde egne lejede lokaler og havde fået en kapitalforhøjelse på 10 mio. EUR for at styrke sin finansielle substans. Ledelsen i H1 blev varetaget af et rådgivende råd med betydelige beslutningskompetencer, som var uafhængigt af ejerne.

Skatterådets afgørelse

Spørgsmål 1: Skattepligt og misbrug Skatterådet fastslog, at H1 ikke var begrænset skattepligtig af udbyttet i henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Dette krævede, at H1 var den retmæssige ejer af udbyttet, og at der ikke forelå misbrug.

• Retmæssig ejer: H1 blev anset for retmæssig ejer. Skatterådet lagde vægt på, at fordringen ophørte ved konfusion og derfor ikke kunne videreudloddes. Værdien, som fordringen repræsenterede (de overdragne datterselskaber), forblev i H1. Dette var i tråd med praksis, herunder SKM2011.142.SR.

• Misbrugsvurdering (Ligningsloven § 3): Skatterådet vurderede, at arrangementet ikke var udtryk for misbrug. Der blev lagt afgørende vægt på, at der var velbegrundede kommercielle årsager til H1's eksistens og den gennemførte omstrukturering. H1 var ikke etableret til lejligheden, men havde eksisteret siden 2005 og havde reel økonomisk substans i form af medarbejdere, ledelsesfunktioner, lokaler og kapital. Formålet med strukturen var at simplificere koncernen, opnå omkostningsbesparelser og forbedre likviditetsstyringen. Da arrangementet var reelt og forretningsmæssigt begrundet, fandt omgåelsesklausulen ikke anvendelse.

Spørgsmål 2: Koncernselskabsaktier Skatterådet bekræftede, at H2's ejerandel i et selskab i Abu Dhabi (G1) kunne klassificeres som "koncernselskabsaktier" i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 4b. Dette skyldtes, at H2, på trods af en formel ejerandel på 49 %, havde den bestemmende indflydelse over G1 i henhold til en partneraftale. Aftalen gav H2 fuld kontrol over stemmer, ledelse og økonomi, hvilket opfyldte kravene i Selskabsskatteloven § 31c. Da G1 også opfyldte de øvrige betingelser i Selskabsskatteloven § 31a om hæftelse og overskudsdeling, kunne aktierne anses for koncernselskabsaktier.