Afgiftspligt for poser af non-woven materiale

Skatterådet blev spurgt, om to specifikke poser fremstillet af PP-materiale var afgiftspligtige efter emballageafgiftsloven. Den ene pose var ren non-woven PP, mens den anden var en blanding af non-woven PP og kraftpapir.

Faktiske forhold

Spørger fremsendte to poser til vurdering:

• Pose 1: Sort stofpose (stor), 160 g/m2 non-woven PP, 26x11x30 cm. Skattestyrelsen beskrev den som robust, svær at perforere, men med svejsninger der nemt kunne rykkes fra hinanden. Rumfang over 5 liter.
• Pose 2: Brun stofpose (med print), 100 g/m2 (50% non-woven PP, 50% kraftpapir), 37x11x36 cm. Skattestyrelsen beskrev den som skrøbelig, nem at perforere, og at facon påvirkes ved moderat træk. Svejsninger og hanke var relativt slidstærke, men posen som helhed fremstod ikke robust. Rumfang over 5 liter. Print angav formål med papirlaminat (holdbarhed, printkvalitet) og at posen kategoriseres som plastaffald (Plastic Recycling Code 05 PP).

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Skattestyrelsen indstillede, at begge poser var afgiftspligtige.

For pose 1, der er fremstillet af non-woven PP, vurderede Skattestyrelsen, at den opfyldte rumindholdskravet på mindst 5 liter jf. emballageafgiftsloven § 2a. Selvom materialet var sammenligneligt med posen i SKM2024.274.SR, som ikke var afgiftspligtig, fandt Skattestyrelsen, at svejsningernes beskedne kvalitet, der nemt kunne rykkes fra hinanden, gjorde posen mindre robust end poser med syninger. Dette medførte, at posen ikke var sammenlignelig med en stofpose eller taske i robust plastik, men snarere en plastpose, der kan erstatte en stofpose. Derfor var den afgiftspligtig.

For pose 2, der er en blanding af PP og papir, vurderede Skattestyrelsen, at den også opfyldte rumindholdskravet. Med henvisning til SKM2021.326.SR, hvor en lignende pose af tekstil-lignende plastik blev anset for afgiftspligtig på grund af nem perforering og manglende robusthed, vurderede Skattestyrelsen, at pose 2's materiale fremstod skrøbeligt og nemt kunne perforeres. Lamineringen med papir gav ikke posen tilstrækkelig styrke og holdbarhed til at være sammenlignelig med et bærenet eller en taske, i modsætning til posen i SKM2024.273.SR. Selvom hanke og svejsninger var relativt slidstærke, fremstod posen som helhed ikke robust og var ikke til gentagen brug på samme måde som bærenet og tasker. Derfor var den afgiftspligtig.

Vedrørende afgiftssatsen for pose 2, der er en blanding af materialer, skulle det afgøres, om afgiften skulle beregnes efter satsen for papir eller plast jf. emballageafgiftsloven § 2b. Skattestyrelsen vurderede, at posen skulle afgiftsberigtiges som en plastpose. Dette blev begrundet med, at plasten giver posen dens primære egenskaber, og at posen ved bortskaffelse kategoriseres som plastaffald. Selvom en formålsfortolkning baseret på de oprindelige satser (jf. SKM2009.620.SKAT) ikke entydigt pegede på en sats, vejede plastens dominerende funktion og bortskaffelseskategori tungest. Afgiften skulle derfor beregnes efter satsen for plast, jf. § 2b, nr. 2.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse for alle tre spørgsmål. Dermed blev det bekræftet, at begge poser var afgiftspligtige, og at afgiften for pose 2 skulle opgøres efter satsen for plastposer.