Direktørs skattemæssige hjemsted efter flytning
Dato
28. marts 2025
Sagsnr
24-2759472
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Sagen omhandler en hollandsk statsborger, der er ansat som direktionsmedlem i et dansk selskab. Spørger flyttede til Danmark i 2020 med sin familie, men planlægger at flytte permanent tilbage til Holland i august/september 2025 for at imødekomme familiens behov, herunder børnenes skolegang. Spørger vil efter flytningen have bolig til rådighed i både Holland (ejerbolig, tidligere familiehjem) og Danmark (lejet bolig) og forventer at pendle ugentligt til Danmark for at arbejde, med mulighed for at arbejde 0-20% fra Holland. Spørger har fortsat familie og sociale relationer primært i Holland, mens de økonomiske interesser i høj grad er knyttet til ansættelsen i Danmark.
Skattemæssigt hjemsted
Da Spørger vil have bolig til rådighed i både Danmark og Holland, anses vedkommende for fuldt skattepligtig i begge lande efter national ret (dobbeltdomicil). Spørgers skattemæssige hjemsted skal derfor afgøres efter tie-breaker reglerne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 4, stk. 2.
Første kriterium er midtpunkt for livsinteresser (Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 4, stk. 2, litra a). De personlige interesser (familie, venner, tilbagevenden til tidligere hjem) peger mod Holland, mens de økonomiske interesser (hovedindkomst fra dansk ansættelse) peger mod Danmark. Skattestyrelsen vurderer, baseret på en helhedsvurdering og praksis som , og , at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslås, i hvilket land Spørger har midtpunkt for sine livsinteresser.
Andet kriterium er sædvanligt ophold (Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 4, stk. 2, litra b). Spørger forventer at opholde sig 180-220 dage i Danmark og 197-237 dage i Holland årligt. Forskellen i opholdsdage er relativt jævnbyrdig (maksimalt 23 dage mere i Danmark). Med henvisning til praksis som og , hvor lignende små forskelle ikke var tilstrækkelige, kan det ikke med sikkerhed fastslås, at Spørger sædvanligvis opholder sig i det ene land frem for det andet.
Tredje kriterium er statsborgerskab (Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 4, stk. 2, litra c). Da Spørger er hollandsk statsborger og ikke dansk, anses Spørger for skattemæssigt hjemmehørende i Holland fra tidspunktet for flytningen.
Indkomstklassifikation
Spørgsmålet er, om indkomsten fra Spørgers ansættelse som direktionsmedlem i det danske selskab er omfattet af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 15 (personligt arbejde i tjenesteforhold) eller Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 16 (bestyrelseshonorarer). Artikel 16 omfatter vederlag som medlem af bestyrelsen, en »bestuurder« eller en »commissaris«. Protokollen til overenskomsten præciserer, at »bestuurder« eller »commissaris« vedrører hollandske selskaber.
For et dansk selskab skal udtrykket »medlem af bestyrelsen« fortolkes efter dansk lovgivning, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 3, stk. 2. Selskabsloven skelner mellem bestyrelsen (overordnet/strategisk ledelse) og direktionen (daglig ledelse). Spørger er medlem af direktionen (Leder Team), ansat af bestyrelsen og ansvarlig for den daglige ledelse under bestyrelsens retningslinjer. Spørger er ikke medlem af bestyrelsen.
Skattestyrelsen vurderer derfor, at Spørgers vederlag ikke er erhvervet som medlem af bestyrelsen og dermed ikke er omfattet af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 16. Vederlaget for hvervet som direktionsmedlem anses for erhvervet i tjenesteforhold og er dermed omfattet af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 15.
Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lignende afgørelser
