Skattepligt Tilflytning og Aktieoverdragelse

Skatterådet tog stilling til spørgsmål om fuld skattepligt ved tilflytning til Danmark, fastsættelse af anskaffelsessum for aktier ved tilflytning, og beskatning af vederlag i form af et gældsbrev ved overdragelse af aktier til et nystiftet holdingselskab.

Faktiske Forhold

Spørger boede i USA fra juli 2017 til januar 2024. Ægtefælle og et barn flyttede tilbage til Danmark i august 2020 til parrets bolig, som havde været udlejet uopsigeligt i 3 år. Spørger besøgte Danmark i ferier i perioden 2020-2023 med ophold på mellem 17 og 135 dage årligt. Under opholdene deltog Spørger sporadisk i kortvarige onlinemøder relateret til sit arbejde i et amerikansk selskab. Spørger flyttede permanent tilbage til Danmark den 2. januar 2024 og registrerede flytningen i folkeregisteret.

Spørger ejer 100 % af holdingselskabet H1, som ved udgangen af 2023 ejede andele i H2 samt de amerikanske selskaber D1 og D2. Spørger ønskede at overdrage sine aktier i H1 til et nystiftet dansk anpartsselskab, H3, mod betaling i form af et gældsbrev på markedsmæssige vilkår. Afdrag på gældsbrevet skulle afhænge af udlodninger fra underliggende selskaber.

Spørger har oplyst følgende dage med arbejde under ophold i Danmark:

Spørgsmål og Svar

1. Kan det bekræftes, at Spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark d. 2. januar 2024, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Kildeskatteloven § 7, stk. 1? Afvises
2. Kan det bekræftes, at Spørgers anskaffelsessum for kapitalandelene i H1 ved tilflytningen kan opgøres til x kr.? Afvises
3. Kan det bekræftes, at Spørger kan overdrage 100 % af sine kapitalandele i H1 til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling i form af et gældsbrev, uden at denne betaling skal beskattes som udbytte? Ja

Skatterådets Begrundelse

Spørgsmål 1: Spørgsmålet afvises i henhold til Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2, da Skattestyrelsen allerede den 12. februar 2024 havde truffet afgørelse om Spørgers fulde skattepligt til Danmark fra den 2. januar 2024 baseret på registreringen i folkeregisteret. Formålet med bindende svar er at afklare usikkerhed om skattemæssige konsekvenser af en disposition, hvilket ikke er tilfældet, når der allerede er truffet afgørelse.

Spørgsmål 2: Spørgsmålet afvises i henhold til Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 1, da spørgsmålet om værdiansættelsen af kapitalandelene i H1 ved tilflytningen ikke anses for tilstrækkeligt oplyst. Skattestyrelsen havde ikke taget stilling til nogen dele af den fremlagte værdiansættelse og fandt yderligere oplysninger nødvendige for at kunne vurdere værdiansættelsen af de unoterede anparter i H1, herunder værdien af de amerikanske datterselskaber D1 og D2.

Spørgsmål 3: Spørgsmålet besvares bekræftende. Spørgers afståelse af kapitalandele behandles som udgangspunkt efter reglerne om aktieavancebeskatning for fysiske personer, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 7, Aktieavancebeskatningsloven § 12 og Aktieavancebeskatningsloven § 13 a. Vederlag i form af et gældsbrev anses som en del af afståelsessummen, der beskattes som aktieavance. Værnsreglen i Selskabsskatteloven § 2 d, der omkvalificerer kontantvederlag til udbytte i visse situationer, finder ikke anvendelse, da Spørger er en fysisk person, ikke en juridisk person. Den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 finder heller ikke anvendelse. Anvendelse af Ligningsloven § 3, stk. 4 forudsætter, at et arrangement vedrørende selskaber tilsidesættes efter Ligningsloven § 3, stk. 1. I denne sag opnås der ikke en skattemæssig fordel for et selskab, der strider mod formålet og hensigten med skatteretten. Praksis, herunder SKM2019.232.SR, SKM2020.98.SR og SKM2021.145.SR, støtter, at der ikke er hjemmel til at omkvalificere en skattepligtig aktieavance til skattepligtigt udbytte i en situation som denne, hvor en fysisk person overdrager aktier mod et gældsbrev. Lovgiver har været opmærksom på denne situation for fysiske personer i forbindelse med ændringer til Selskabsskatteloven § 2 d men valgte ikke at indføre en værnsregel herimod.