Schweizisk selskabs varelager og medarbejder udgjorde ikke fast driftssted

Skatterådet bekræftede, at et schweizisk selskabs (Spørger) aktiviteter i Danmark ikke udgjorde et fast driftssted. Selskabet var en del af en koncernomstrukturering, hvor en centraliseret indkøbs- og handelsfunktion blev flyttet fra et irsk selskab (H1) til Spørger i Schweiz. Flytningen var begrundet i kommercielle årsager, herunder adgang til specialiseret arbejdskraft inden for råvarehandel.

Faktiske forhold

Spørgers aktiviteter i Danmark bestod af to dele:

• Varelager: Spørger ejede varer, der blev opbevaret i en terminal i Danmark under visse leveringsbetingelser (CIF og DES). Lagerkapaciteten blev stillet til rådighed af et dansk koncernselskab, H8.
• Medarbejderassistance: I en begrænset periode på fem måneder assisterede en medarbejder ansat i det danske salgsselskab (H2) Spørger med indledende indkøbsprocesser. Medarbejderens opgaver bestod i at hjælpe med at udarbejde udbudsmateriale og deltage i leverandørmøder sammen med personale fra Schweiz. Medarbejderen havde ingen fuldmagt til at forhandle eller indgå kontrakter på Spørgers vegne. Denne serviceydelse var efterfølgende ophørt.

Skatterådets vurdering

Skatterådet lagde afgørende vægt på, at den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) skulle anvendes, og at denne ikke er blevet ændret af Det Multilaterale Instrument (MLI). Dette var i modsætning til en tidligere afgørelse for det irske selskab, SKM2022.395.SR, hvor MLI's antifragmenteringsregel fandt anvendelse.

Begrundelsen for afgørelsen var som følger:

• Varelageret: Selvom varelageret udgjorde et fast forretningssted, var aktiviteten omfattet af undtagelserne i DBO'ens artikel 5, stk. 3. Bestemmelsen undtager specifikt anvendelsen af indretninger og opretholdelse af et varelager udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering. Da den dansk-schweiziske DBO ikke har et generelt krav om, at disse undtagne aktiviteter også skal være af forberedende eller hjælpende karakter, blev der ikke statueret fast driftssted på dette grundlag.

• Medarbejderens arbejde: Medarbejderens assistance blev ikke anset for at skabe et fast driftssted. Efter agentreglen i DBO'ens artikel 5, stk. 4, kræves det, at personen har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i selskabets navn. Da den danske medarbejder ikke havde en sådan fuldmagt, var betingelsen ikke opfyldt.

Da MLI's antifragmenteringsregel ikke fandt anvendelse, skulle de to aktiviteter vurderes hver for sig. Da ingen af aktiviteterne isoleret set udgjorde et fast driftssted, blev det samlede resultat, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark efter Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.