Varelager og indkøbsassistance medførte fast driftssted

Skatterådet fastslog, at et irsk selskab (H1), der havde en centraliseret indkøbsfunktion, etablerede et fast driftssted i Danmark. Afgørelsen var baseret på en samlet vurdering af selskabets aktiviteter, som omfattede opretholdelse af et varelager og assistance til indkøb fra medarbejdere i et dansk datterselskab (H2). Selvom aktiviteterne isoleret set ikke nødvendigvis ville udgøre et fast driftssted under den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), førte den multilaterale konventions (MLI) anti-fragmenteringsregel til en anden konklusion.

Faktiske forhold

Et irsk selskab, H1, varetog centraliseret indkøb for sin koncern. H1 ejede varer, der blev opbevaret på lagerfaciliteter i Danmark, som dels var ejet af et koncernforbundet selskab, H8, og dels lejet af tredjeparter. To medarbejdere ansat i det danske datterselskab H2 assisterede H1 med opgaver relateret til indkøb og logistik. Disse medarbejdere identificerede potentielle leverandører og deltog i indledende møder, men havde ikke fuldmagt til at forhandle eller indgå kontrakter. Alle endelige beslutninger og aftaleindgåelser blev foretaget af H1's medarbejdere i Irland.

Skatterådets vurdering og afgørelse

Skatterådet vurderede sagen både efter interne danske regler og efter den dansk-irske DBO, som er påvirket af MLI'en.

• Efter intern dansk ret: Ifølge de opdaterede danske regler, som afspejler OECD's modeloverenskomst fra 2017, ville H1 have et fast driftssted. Dette skyldes især anti-fragmenteringsreglen i Selskabsskatteloven § 2, stk. 3. Reglen medfører, at H1's varelager og H2-medarbejdernes arbejde for H1 skal ses som komplementære funktioner i en samlet erhvervsvirksomhed. Da indkøb er en kerneaktivitet for H1, er den samlede virksomhed i Danmark ikke af forberedende eller hjælpende karakter.

• Efter den dansk-irske DBO: Skatterådet fandt, at Danmark har beskatningsretten. Vurderingen var kompleks, da DBO'en er omfattet af MLI'en, jf. Lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning § 1 og Bilag 3 til Lov nr. 327 af 30. marts 2019 § 2.

Skatterådet lagde afgørende vægt på MLI'ens anti-fragmenteringsregel i Bilag 1 til Lov nr. 327 af 30. marts 2019 § 13, stk. 4, som både Danmark og Irland har tiltrådt. Selvom medarbejderne i H2 ikke udgjorde et fast driftssted under DBO'ens agentregel (da Irland har taget forbehold mod den nye agentregel i MLI'ens Bilag 1 til Lov nr. 327 af 30. marts 2019 § 12), og varelageret isoleret set kunne være en undtaget aktivitet, ændrede anti-fragmenteringsreglen billedet.

Reglen kræver, at aktiviteterne hos H1 (varelager) og det nært forbundne selskab H2 (medarbejderassistance) vurderes samlet. Da de samlede aktiviteter udgjorde en integreret del af H1's kerneforretning (indkøb) og ikke var af forberedende eller hjælpende karakter, kunne undtagelsen for varelageret i DBO'ens artikel 5, stk. 4, ikke anvendes. Konklusionen var derfor, at kombinationen af aktiviteterne skabte et fast driftssted for H1 i Danmark. Sagen adskiller sig fra en tidligere afgørelse i SKM2020.277.SR, som var baseret på reglerne før implementeringen af MLI'en og de nye danske regler.