Nettokurstab Modregning i Nettokursgevinster
Dato
22. november 2024
Sagsnr
23-1492920
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Dokument
Lovreferencer
Skatterådet bekræfter, at ubeskårne nettokurstab fra tidligere indkomstår kun skal modregnes i efterfølgende indkomstårs nettokursgevinster på fordringer i det omfang, indkomstårets nettokursgevinster overstiger indkomstårets nettorenteudgifter. Dette vedrører fortolkningen af Selskabsskatteloven § 11 b, stk. 1, 5. pkt., som omhandler fremførsel af nettokurstab, der ikke er beskåret efter renteloftsreglen.
Spørger har i flere år haft nettofinansieringsudgifter, der delvist bestod af nettokurstab på koncerninterne lån som følge af valutaændringer. Disse nettokurstab oversteg i visse år Spørgers nettorenteindtægter, hvilket begrænsede fradragsbeskæringen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt. De ubeskårne nettokurstab blev fremført til modregning i efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. I indkomstårene 20xx, 20yy og 20zz havde Spørger nettokursgevinster på fordringer og nettorenteudgifter, hvor nettokursgevinsterne oversteg nettorenteudgifterne.
Spørgers opfattelse
Spørger argumenterede for, at selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., skal forstås således, at den såkaldte "stk. 1-saldo" (fremførte ubeskårne nettokurstab) skal reduceres i det omfang, indkomstårets nettokursgevinst på fordringer overstiger indkomstårets nettorenteudgifter. Dette betyder, at årets nettorenteudgift først modregnes i årets nettokursgevinst, før tidligere års ubeskårne nettokurstab modregnes i den positive nettoforskel. Spørger henviste til forarbejderne til lovændringen i 2015 (L 98, 2014-2015 (1)), hvor Skatteministeriet bekræftede, at der først sker modregning mellem årets renteudgifter/kurstab og renteindtægter/kursgevinster, og derefter modregning af kurstab fra tidligere år. Dette understøttede Spørgers fortolkning af, at "nettorenteindtægter" også kan rumme nettorenteudgifter i denne sammenhæng.
Spørger illustrerede sin opfattelse med et eksempel:
Nettofinansieringsudgifter i år 2 | Beløb (DKK) | Stk. 1-saldoen fra år 1 | Beløb (DKK) |
---|---|---|---|
Nettokursgevinster på fordringer | 200m | ||
Nettorenteudgifter | 100m | ||
Nettofinansieringsudgifter iht. SEL § 11 B, stk. 4, inden modregning af stk. 1-saldoen | +100m | Saldo inden modregning i år 2 | 1.000m |
Stk. 1-saldoen modregnes i differencen mellem nettokursgevinster og nettorenteudgifter | -100m | Stk. 1-saldoen modregnes i differencen mellem nettokursgevinster og nettorenteudgifter | -100m |
Nettofinansieringsudgifter i år 2 efter modregning af stk. 1-saldoen | 0 | Saldo efter år 2 | 900m |
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen vurderede, at selvom en ren ordlydsfortolkning af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., kunne tyde på, at modregning kun skulle ske i positive nettokursgevinster og nettorenteindtægter, måtte bestemmelsen sammenholdes med forarbejderne. Skattestyrelsen henviste til tidligere svar fra Skatteministeriet i forbindelse med lovændringer i 2009 (L 23) og 2015 (L 98). Disse svar bekræftede, at der først skal ske modregning mellem årets renteudgifter/kurstab og renteindtægter/kursgevinster, og derefter modregning af kurstab fra tidligere år. Skattestyrelsen konkluderede, at Skatteministeriets svar, især i lyset af FSR's taleksempel fra 2015, måtte forstås som en bekræftelse af, at "stk. 1-saldoen" fremføres til modregning i et positivt nettobeløb bestående af årets nettokursgevinster på fordringer og nettorenteudgifter. Dette indebærer, at årets nettokursgevinster og nettorenteudgifter først modregnes indbyrdes, før den fremførte saldo anvendes.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og besvarede spørgsmålet med et "Ja".
Lignende afgørelser