Udlån via selskab til samlevers selskab

Skatterådet har taget stilling til, om et lån fra et selskab (H1 ApS) til et andet selskab (H2 II ApS), der er indirekte ejet af hovedanpartshaverens (A's) samlever (B), udløser beskatning hos A, og om et eventuelt tab på fordringen er fradragsberettiget for H1 ApS.

Faktiske forhold

A ejer 100 % af H1 ApS. B, A's ugift samlever, stiftede H2 ApS, som ejer 100 % af H2 II ApS. H2 II ApS optog et konvertibelt lån på 930.000 kr. hos B. A og B ønsker, at H1 ApS udlåner 930.000 kr. til H2 II ApS, hvorefter H2 II ApS skal indfri B's konvertible gældsbrev. Lånet fra H1 ApS til H2 II ApS vil blive forrentet med diskonto + 4 % og sikres med pant i H2 II ApS' kapitalandele.

Spørgsmål 1: Beskatning hos A

Spørger gjorde gældende, at lånet ikke var omfattet af Ligningsloven § 16e, da denne bestemmelse kun vedrører lån til fysiske personer, og H2 II ApS er et selskab. Spørger henviste til SKM2014.279.SR, hvor lån til selskaber ikke var omfattet. Det blev også anført, at der ikke var tale om omgåelse, og at lånet ikke kunne beskattes som maskeret udbytte efter Ligningsloven § 16 A, da der var tale om et reelt lån med tilbagebetalingspligt. Spørger henviste desuden til, at nærtstående i Ligningsloven § 16 H, stk. 6 ikke omfatter samlevere.

Skatterådet bekræftede ikke, at lånet kunne ydes uden beskatning hos A. Rådet lagde vægt på, at Ligningsloven § 16e også omfatter indirekte lån til fysiske personer. Med henvisning til forarbejderne til loven og praksis, herunder SKM2023.273.HR (lån til kæresten), SKM2024.14.SR (lån til bror) og SKM2024.15.SR (lån til søster), fandt Skatterådet, at lånet fra H1 ApS til H2 II ApS skulle anses for et indirekte lån til A. Dette skyldes, at lånet er en del af en samlet konstruktion, der har til formål at tilbagebetale B's lån, og der ikke foreligger en forretningsmæssig begrundelse for H1 ApS's udlån, men alene A's personlige relation til B. Undtagelsen for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner i Ligningsloven § 16e fandt ikke anvendelse, da der var tale om et egentligt lån, og H1 ApS ikke er et pengeinstitut.

Spørgsmål 2: Fradrag for tab på fordring

Spørger mente, at et eventuelt tab på fordringen ville være fradragsberettiget for H1 ApS i henhold til Kursgevinstloven § 3. Spørger argumenterede for, at H1 ApS og H2 II ApS ikke var koncernforbundne selskaber i henhold til Kursgevinstloven § 4, stk. 2, da B (A's samlever) ikke er omfattet af personkredsen i Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 2 (som definerer nærtstående for koncernforbindelse). Derfor skulle fradragsbegrænsningen i Kursgevinstloven § 4, stk. 1 ikke finde anvendelse.

Skatterådet bekræftede ikke fradragsretten. Da lånet i henhold til Ligningsloven § 16e behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, vil det i skattemæssige relationer ikke blive anset for en fordring for långiver. Som følge heraf kan der ikke konstateres et tab på en fordring, der kan fradrages efter Kursgevinstloven § 3.