Skattekredit for udvikling af udlejningsplatform nægtet

Skatterådet afviste, at et selskab kunne få udbetalt skattekredit for omkostninger til udvikling af en digital platform til udlejning af genstande. Afgørelsen fastslog, at selvom platformen udgjorde et nyt forretningskoncept, var den anvendte teknologi ikke tilstrækkeligt nyskabende til at opfylde kravene for forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Sagens faktiske forhold

Spørger havde udviklet en digital platform, der gjorde det muligt for privatpersoner og virksomheder at udleje og leje diverse genstande. Platformen, som var gebyrfri, indeholdt funktioner som et avanceret bookingsystem, prisdifferentiering og lagerstyring. Selskabet havde modtaget økonomisk støtte fra Innovationsfonden via 'Innofounder'-programmet, som støtter udviklingen af innovative iværksætteridéer.

Spørgers argumenter

Spørger argumenterede for, at udviklingsomkostningerne var fradragsberettigede, da platformen var nyskabende og revolutionerende. De fremhævede følgende punkter:

• Platformen fremmede delingsøkonomi og bæredygtighed.
• Den tilbød avancerede funktioner, som tidligere kun var set i salgssoftware.
• Forretningsmodellen var ny og gebyrfri.
• Tilsagnet fra Innovationsfonden bekræftede platformens innovative potentiale.
• Udviklingen faldt inden for rammerne af produkt- og markedsføringsinnovation som beskrevet i Oslo-manualen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og svarede "Nej" til spørgsmålet. For at få udbetalt skattekredit efter Ligningsloven § 8x skal udgifterne kvalificeres som forsøgs- og forskningsudgifter i henhold til Ligningsloven § 8b, stk. 1. Dette kræver, at der anvendes videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede produkter, processer eller tjenesteydelser.

Skatterådet lagde vægt på, at nyhedsværdien skal vurderes i forhold til den generelle viden i branchen, ikke kun for den enkelte virksomhed. Det er ikke tilstrækkeligt, at en løsning er ny for virksomheden selv, jf. praksis fra SKM2023.448.ØLR og SKM2020.501.LSR.

Skatterådet fandt, at Spørger ikke havde løftet bevisbyrden for, at platformen indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt. Der var tale om anvendelse af kendt teknologi på en ny måde og i en ny forretningsmodel. At Spørger havde modtaget støtte fra Innovationsfonden var ikke afgørende, da kriterierne for støtte ikke er de samme som de skatteretlige krav. Ligeledes blev henvisningen til Oslo-manualen afvist, da begrebet "innovation" her er bredere end begrebet "forsøg og forskning" i skattelovgivningen. Da der var tale om anvendelse af kendt teknologi, kunne udgifterne ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.