Intet fradrag for softwareudviklingsprojekter

Skatterådet har afvist en anmodning fra en specialiseret handelsvirksomhed om at foretage merfradrag på 130 pct. for udgifter til intern softwareudvikling efter Ligningsloven § 8 B, stk. 4, jf. stk. 1. Virksomheden, der handler på de finansielle markeder for egen regning, havde udviklet to interne softwareprojekter: applikation X til estimering af værdipapirer og handelsplatform Y til ordreplacering.

Faktiske forhold

Virksomheden er en uafhængig, teknologidrevet virksomhed, hvor IT-systemer er centralt for forretningsmodellen og er internt udviklet og skræddersyet.

• Applikation X: Udviklet til at give indblik i og overblik over den forventede værdi af handlede værdipapirer. Spørger hævdede, at metoden til beregning af værdien var unik og ikke benyttet i andre kendte redskaber.
• Handelsplatform Y: Udviklet internt for at være 100 pct. tilpasset virksomhedens måde at placere ordrer på, og integreret med andre interne værktøjer. Spørger anførte, at der ikke fandtes noget lignende på markedet, og at selvom grundelementerne var standard, var måden, de blev sat sammen på, unik.

Spørgers argumentation

Spørger mente, at der var tale om nyhedselementer og nyudvikling, da softwaren ikke var "stangvare" og benyttede værktøjer på en ny og anderledes måde end eksisterende applikationer. Det blev fremhævet, at der var tale om udvikling af en ny metode eller proces, da der ikke fandtes andre modeller, der benyttede den specifikke indikation på værdipapirers udvikling.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Skattestyrelsen indstillede, at fradraget skulle afvises. For at opnå merfradrag efter Ligningsloven § 8 B, stk. 4, jf. stk. 1, skal der være tale om forsøgs- og forskningsvirksomhed, der er knyttet til den skattepligtiges erhverv. Sidstnævnte betingelse blev anset for opfyldt.

Kriteriet for forsøgs- og forskningsvirksomhed indebærer, at der skal frembringes ny eller væsentligt forbedret viden eller erkendelse. Dette skal vurderes i forhold til, hvad der allerede findes på markedet generelt, og ikke blot i forhold til virksomhedens egne produkter eller processer. Dette er i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2023.448.ØLR, som underkendte en mere vidtgående forståelse af begrebet. Yderligere praksis som SKM2020.501.LSR og SKM2021.510.LSR understreger kravet om teknologisk eller videnskabeligt fremskridt og ny viden i forhold til kendt teknik.

Skattestyrelsen fremhævede, at:

• Rutinemæssig softwareudvikling er ikke omfattet af bestemmelsen.
• Tilpasning af software til specifikke anvendelser og digitalisering af manuelle processer anses som sædvanligt forekommende og falder som udgangspunkt ikke ind under forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. SKM2020.501.LSR.
• Sammensætning af kendte elementer til nye strukturer er ikke tilstrækkeligt, jf. SKM2023.196.LSR.
• En praktisk metode for skønsudøvelse (som i applikation X) indebærer ikke en egentlig erkendelse, der kvalificerer metoden efter Ligningsloven § 8 B, stk. 1.
• Det påhviler Spørger at sandsynliggøre, at betingelserne er opfyldt, herunder at noget tilsvarende ikke allerede findes, jf. SKM2023.448.ØLR.

Skattestyrelsen konkluderede, at Spørger ikke havde oplyst om forhold, der i fornødent omfang kunne anses for teknologisk eller videnskabeligt nyskabende.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og svarede "Nej" til spørgsmålet om fradragsret.