Fordeling af minkerstatning for bygninger og driftsmidler

Skatterådet har taget stilling til den skattemæssige fordeling af den erstatning og kompensation, en minkavler modtog for permanent nedlukning af sin virksomhed efter den såkaldte skematiske model. Sagens kerne var, om de specifikke erstatningsbeløb for henholdsvis bygninger og driftsmidler, som de fremgik af erstatningsafgørelsen, skulle anvendes som afståelsessummer, eller om den samlede erstatning skulle fordeles efter aktivernes takserede værdi pr. 4. november 2020.

Faktiske forhold

En minkavler, der havde drevet virksomhed siden 1997, måtte aflive sin besætning som følge af regeringens beslutning i november 2020. Spørger valgte at modtage erstatning efter den skematiske model i henhold til "Nedlukningsbekendtgørelsen". Ved afgørelse af 11. juli 2023 blev Spørger tilkendt en samlet erstatning og kompensation, som var specificeret på forskellige poster. Spørger valgte desuden at beholde visse aktiver mod et fradrag i erstatningen.

Erstatningen for anlægsaktiver (bygninger og driftsmidler) blev i afgørelsen beregnet som aktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som efterfølgende blev tilbagediskonteret til 31. december 2021. Efter korrektion for de aktiver, Spørger beholdt, opgjorde Spørger erstatningen for bygninger til 1.007.613 kr. og for driftsmidler til 939.669 kr.

Skattestyrelsen havde udsendt en generel vejledning, hvoraf det fremgik, at det var aktivernes takserede værdi pr. 4. november 2020, der skulle anvendes som afståelsessum. En eventuel overskydende del af den samlede erstatning skulle anses for skattefri erstatning for tabt indkomstgrundlag.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at den fordeling af erstatningen, som fremgik af erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse, skulle lægges til grund skattemæssigt. Den skematiske model var et særskilt retsgrundlag og ikke en opgørelse af virksomhedens samlede handelsværdi. Modellen fastsatte erstatning for de enkelte poster individuelt, og der var derfor ikke grundlag for Skattestyrelsens "residual-model", hvor den samlede erstatning omfordeles.

Spørger fremførte, at Skattestyrelsens model var ulogisk og ville føre til urimelige resultater, hvilket blev illustreret med en række eksempler. Eksemplerne viste bl.a., at identiske aktiver kunne få vidt forskellige skattemæssige værdier, og at det i nogle tilfælde var mere fordelagtigt at udtage og skrotte aktiver end at modtage erstatning for dem. Desuden blev det påpeget, at Skattestyrelsen oprindeligt havde vejledt Fødevarestyrelsen til at anvende de skematiske værdier som momsgrundlag, hvilket understøttede Spørgers synspunkt.

Skattestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen indstillede, at Spørgers anmodning ikke kunne imødekommes. Styrelsen fastholdt, at der var tale om en "fuldstændig erstatning" for hele minkvirksomhedens værdi pr. 4. november 2020. Den skematiske model, herunder erstatningen for "tabt fremtidig indtjening", skulle ses som en modificeret DCF-model, der værdiansætter alle virksomhedens driftsrelevante aktiver samlet.

Derfor skulle den samlede erstatning fordeles på de enkelte aktiver baseret på deres takserede værdi pr. 4. november 2020. Kun en eventuel resterende del kunne anses for skattefri erstatning for tabt indkomstgrundlag. Hvis den samlede erstatning var lavere end aktivernes takserede værdi, skulle hele beløbet henføres til aktiverne, hvilket afspejlede en virksomhed med lav indtjening. Skattestyrelsen afviste Spørgers eksempler og fastholdt, at denne metode var i overensstemmelse med den politiske aftale bag erstatningsordningen.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte fuldt ud Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Rådet fastslog, at den samlede erstatning efter den skematiske model skulle fordeles på de enkelte aktiver ud fra deres takserede værdi pr. 4. november 2020. De specifikke beløb opgjort for anlægsaktiver efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5 kunne ikke isoleret set anses for afståelsessummer, da erstatningen for tabt fremtidig indtjening (§ 4) også dækkede værdien af disse aktiver.

Skatterådet bekræftede dog, at erstatningen var endeligt retserhvervet på datoen for erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse den 11. juli 2023. Dette er i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, som det kan udledes af Statsskatteloven § 4.