Kompensation for minkbygninger ikke afståelsessum

Sagen omhandler den skattemæssige behandling af den erstatning og kompensation, en minkavler har modtaget som følge af den permanente nedlukning af minkvirksomheden. Spørgsmålet er primært, hvordan den modtagne kompensation skal fordeles på virksomhedens aktiver, herunder bygninger og driftsmidler, i henhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, samt hvornår retten til kompensationen er endeligt erhvervet.

Faktiske forhold

Spørger har siden 1979 drevet minkvirksomhed fra en ejendom, der omfattede minkhaller, installationer, produktionsanlæg, driftsmidler og en minkbesætning. Efter regeringens beslutning den 4. november 2020 om aflivning af alle danske mink, blev Spørgers besætning ligeledes aflivet. Som følge heraf blev der indgået en politisk aftale den 25. januar 2021 om erstatning til minkavlere, hvilket førte til vedtagelsen af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink ("Loven") og bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021 ("Nedlukningsbekendtgørelsen").

Nedlukningsbekendtgørelsen fastsætter regler om "fuldstændig erstatning og kompensation" for minkvirksomhedens aktiver, under forudsætning af at staten erhverver ret over disse aktiver, og at virksomheden nedlukkes permanent i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030. Minkavlere kunne vælge mellem erstatning efter en skematisk model eller efter almindelige ekspropriationsretlige principper. Spørger valgte den skematiske model og modtog afgørelse om erstatning den 28. februar 2023. Spørger valgte at beholde en minilæsser mod et fradrag på 75.000 kr. i erstatningsbeløbet.

Erstatningen til Spørger var specificeret som følger:

For bygninger var den tilbagediskonterede erstatning 373.966 kr., baseret på en restværdi pr. 31. december 2029 på 872.611 kr. og en restværdi pr. 4. november 2020 på 1.469.027 kr. For driftsanlæg var den tilbagediskonterede erstatning 343.104 kr., baseret på en restværdi pr. 31. december 2029 på 525.356 kr. og en restværdi pr. 4. november 2020 på 1.439.980 kr.

Spørgers opfattelse

Spørger mente, at den modtagne kompensation på 373.966 kr. for bygninger og 343.104 kr. for driftsmidler skulle anses som afståelsessummer for skattemæssige formål. Spørger argumenterede for, at den fordeling af erstatning og kompensation, som fremgik af afgørelsen, skulle lægges til grund skattemæssigt, da Nedlukningsbekendtgørelsen eksplicit fastlægger, hvordan erstatning/kompensation skal fastlægges for de enkelte aktiver. Det blev fremhævet, at Skattestyrelsens vejledning, der foreslog at anvende de af taksator fastsatte værdier pr. 4. november 2020 som afståelsessummer, manglede lovhjemmel og logisk fundament.

Spørger anførte, at den skematiske model ikke førte til "rigtige" markedsværdier, og at den var en særordning med "optionskendetegn", hvor minkavleren havde ret, men ikke pligt, til at afstå aktiver til staten. Dette synspunkt blev understøttet af SKM2022.425.SR. Desuden henviste Spørger til domstolspraksis, herunder SKM2006.508.VLR, der fastslår, at erstatningen skal fordeles på det grundlag, der svarer til grundlaget for erstatningen. Spørger fremhævede også, at skatte- og momsmæssig behandling af erstatningen burde følges ad, og at Skattestyrelsen tidligere havde vejledt Fødevarestyrelsen om, at momsgrundlaget skulle være de faktisk udbetalte beløb. Spørger præsenterede flere eksempler (cases 1-6) for at illustrere, hvordan Skattestyrelsens "residualmodel" ville føre til ulogiske og urimelige resultater, herunder at det kunne være mere fordelagtigt at beholde aktiver eller sælge dem til tredjemand.

Endelig var det Spørgers opfattelse, at de modtagne kompensationer var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 28. februar 2023, i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, jf. Statsskatteloven § 4, stk. a og SKM2023.148.SR.

Skattestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen indstillede, at den modtagne kompensation for bygninger og driftsmidler ikke skulle anses som afståelsessummer svarende til de tilbagediskonterede beløb fra Nedlukningsbekendtgørelsens § 5. I stedet skulle den samlede erstatning fordeles på bygninger og driftsmidler/inventar ud fra de af Erstatnings- og taksationskommissionen fastsatte værdier pr. 4. november 2020. Den resterende del af erstatningen ville som udgangspunkt udgøre skattefri erstatning for tabt indkomstgrundlag eller skattepligtig goodwill.

Skattestyrelsen henviste til Den juridiske vejledning C.C.2.1.6.2 og den politiske aftale af 25. januar 2021, som fastslår, at erstatninger skattemæssigt skal behandles efter gældende beskatningsprincipper, og at "fuldstændig erstatning" indebærer, at virksomhedens aktiver pr. 4. november 2020 erstattes fuldt ud. Skattestyrelsen anførte, at den skematiske model, der kombinerer en modificeret DCF-model (tabt fremtidig indtjening) og restværdier, beregner en samlet værdi af virksomhedens driftsrelevante aktiver. Derfor skulle den samlede erstatning fordeles på aktiverne ud fra deres handelsværdi pr. 4. november 2020. Hvis den samlede erstatning var lavere end de takserede værdier pr. 4. november 2020, skulle fordelingen ske med en lavere værdi, og der ville ikke være noget skattefrit indkomstgrundlag. Skattestyrelsen henviste til SKM2022.62.SR som et illustrativt eksempel på negativ goodwill.

Vedrørende Spørgers argument om, at udtagning af aktiver skulle føre til en mere fordelagtig beskatning, fastholdt Skattestyrelsen, at erstatningen for de udtagne aktiver fortsat indgik i den samlede erstatning, men med et fradrag for aktivets værdi på udtagningstidspunktet. Dette ændrede ikke den skattemæssige fordeling af den samlede erstatning. Skattestyrelsen afviste Spørgers cases som misvisende eller urealistiske, idet de enten ikke korrekt afspejlede de skattemæssige principper eller virksomhedens faktiske økonomi.

Skattestyrelsen bekræftede dog, at de modtagne kompensationer var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 28. februar 2023, i overensstemmelse med SKM2023.148.SR.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Dette indebar, at spørgsmål 1, 2, 3 og 5 blev besvaret med "Nej", spørgsmål 4 med "Ja", og spørgsmål 6 med "Se spørgsmål 1".