Udlån til P/S ved omstrukturering anset for erhvervsmæssige

Skatterådet bekræftede, at en omstrukturering af et partnerselskab (P/S) kunne gennemføres uden afståelsesbeskatning for de partnere, der anvendte virksomhedsordningen. Omstruktureringen indebar, at partnerne stiftede et nyt holdingselskab (P/S Holding), overførte deres andele i driftsselskabet (A P/S) til P/S Holding og modtog vederlag i form af gældsbreve, ansvarlige lån og en mellemregning. Skatterådet fandt, at disse udlån var erhvervsmæssigt begrundede og derfor kunne forblive i partnernes virksomhedsordninger uden at blive anset for en skattepligtig hævning.

Faktiske forhold og formål

Et partnerselskab, A P/S, ønskede at nedbringe prisen for kapitalandele for at gøre det lettere at optage nye partnere og mere attraktivt i forbindelse med virksomhedsopkøb. Værdien af kapitalandelene var steget betydeligt, hvilket udgjorde en finansiel barriere for nye partnere. Løsningen var at indregne en ikke-bogført goodwill i balancen og modpostere denne værdi som gæld til de eksisterende partnere.

Den påtænkte omstrukturering

Omstruktureringen blev planlagt i tre trin:

1. Stiftelse af P/S Holding: Partnerne i A P/S stiftede et nyt P/S Holding ved kontant indskud med identiske ejerandele.
2. Overdragelse af kapitalandele: Partnerne overførte deres kapitalandele i A P/S til P/S Holding til handelsværdi. Vederlaget blev berigtiget som følger:

1. Konvertering af gældsbrev: Gældsbrevet blev konverteret til egenkapital i P/S Holding.

Skatterådets vurdering

Skatterådet vurderede, at omstruktureringen ikke udløste skat for partnerne i virksomhedsordningen.

Afståelsesbeskatning Da både A P/S og P/S Holding er skattemæssigt transparente enheder, og da partnernes ideelle ejerandele forblev uændrede gennem hele processen, skete der reelt ikke en afståelse. Partnerne ejede fortsat den samme ideelle andel af de underliggende aktiver. Dette er i tråd med praksis, jf. SKM2007.227.SR.

Udlån i virksomhedsordningen Det afgørende var, om de udlån, der opstod ved vederlæggelsen, kunne anses for erhvervsmæssige og dermed forblive i virksomhedsordningen. Ifølge Virksomhedsskatteloven § 1 skal alle erhvervsmæssige aktiver indgå i ordningen, mens private udlån betragtes som en hævning, der beskattes efter Virksomhedsskatteloven § 5.

Skatterådet fandt, at alle tre lånetyper var erhvervsmæssigt begrundede:

• Gældsbrevet var et midlertidigt led i en samlet forretningsmæssig omstrukturering.
• Det ansvarlige lån var obligatorisk og havde til formål at sikre selskabets soliditet over for kreditorer og gøre det billigere for nye partnere at indtræde.
• Mellemregningen, selvom den var frivillig, tjente et forretningsmæssigt formål ved at sikre likviditet og holde selskabets finansieringsomkostninger nede.

Skatterådet lagde vægt på, at lånene var et resultat af en kollektiv beslutning truffet af partnerkredsen for at sikre en optimal finansiering af selskabets drift og udvikling, hvilket er i tråd med praksis som i SKM2014.764.SR. Den del af en partners udlån, der svarede til partnerens egen ejerandel, blev anset for egenkapital, som også skal indgå i virksomhedsordningen.

Konverteringen af gældsbrevet til egenkapital blev anset for en skattefri omplacering af værdier inden for virksomhedsordningen. Havde gældsbrevet været et privat aktiv, ville konverteringen have udgjort et indskud på indskudskontoen, jf. Virksomhedsskatteloven § 4.

Skatterådet bekræftede samlet set, at omstruktureringen kunne gennemføres uden afståelsesbeskatning, og at de etablerede udlån kunne indgå i virksomhedsordningen uden at udløse beskatning af en hævning.