Rentefradragsbegrænsning for skadesforsikringsselskab

Skatterådet har taget stilling til et skadesforsikringsselskabs (Spørger) anmodning om bindende svar vedrørende anvendelsen af rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B. Spørger, et skadesforsikringsselskab, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og er derfor som udgangspunkt underlagt reglerne i selskabsskattelovens § 11 B. Dette bekræftes af Skatterådet, da skadesforsikringsselskaber i modsætning til livsforsikringsselskaber ikke er eksplicit undtaget i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 11. Lovforarbejderne viser, at lovgiver bevidst valgte at behandle de to typer selskaber forskelligt, idet skadesforsikringsselskaber i stedet fik adgang til at fremføre afskårne kurstab til modregning i efterfølgende indkomstår.

Faktiske forhold

Spørger er et skadesforsikringsselskab med en betydelig investeringsportefølje, der primært stammer fra forsikringspræmier. Disse præmier investeres i henhold til en fastlagt investeringspolitik, der skal sikre et stabilt afkast til dækning af fremtidige forsikringsforpligtelser. En central del af investeringsstrategien er "Matchporteføljen", som er dedikeret til at afdække de forsikringsmæssige hensættelser og minimere risikoen for udsving som følge af ændringer i Finanstilsynets diskonteringsrentekurve. Til dette formål anvendes finansielle instrumenter som rente- og inflationsswaps samt genkøbsaftaler på obligationer (repo/reverse forretninger). Spørger har desuden udstedt hybrid kernekapital, der anvendes til at opfylde lovgivningsmæssige solvenskrav.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet traf følgende afgørelser:

• Spørgsmål 1: Bekræftes det, at anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 11 B omfatter Spørger som skadesforsikringsselskab? Ja.
• Spørgsmål 2: Bekræftes det, at de beskrevne finansielle kontrakter m.v. tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, jf. Selskabsskatteloven § 11 b, stk. 4, nr. 3, 5. pkt., hvormed gevinst og tab på disse ikke medregnes ved opgørelse af nettofinansieringsudgifterne? Ja.
• Spørgsmål 3: Bekræftes det, at de beskrevne obligationer tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, hvormed gevinst og tab på disse obligationer ikke skal medregnes ved opgørelse af nettofinansieringsudgifterne? Nej.
• Spørgsmål 4: Bekræftes det, at valutakursreguleringer på hybride lån ikke skal indgå i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne? Ja.
• Spørgsmål 5: Bekræftes det, at den hybride kernekapital hører til anlægsformuen, således at formueforøgelser eller -fald i form af eventuelle valutakursændringer såvel som eventuelle valutakursgevinster eller -tab ved hel eller delvis indfrielse af obligationerne er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. Statsskatteloven § 5? Ja.

Begrundelse for afgørelsen

Finansielle kontrakter til sikring af drift

Skatterådet bekræftede, at de finansielle kontrakter, som Spørger anvender til at afdække risikoen på investeringer i Matchporteføljen (rente- og inflationsswaps samt genkøbsaftaler), tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter. Dette betyder, at gevinst og tab på disse kontrakter ikke skal medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne i henhold til Selskabsskatteloven § 11 b, stk. 4, nr. 3, 5. pkt.. Det blev lagt til grund, at disse kontrakter er omfattet af begrebet "kontrakter (terminskontrakter m.v.)" i bestemmelsen, hvilket ifølge Skatteministerens udtalelser i lovforarbejderne er udtryk for samme afgrænsning som "terminskontrakter m.v.". Da Spørgers primære drift er forsikringsvirksomhed, og kontrakterne anvendes til at sikre fremtidige forsikringsforpligtelser, anses de for at sikre driftsudgifter, svarende til sikring af kommercielle risici, som beskrevet i lovforarbejderne. Dette er i tråd med praksis, jf. SKM2015.198.SR og SKM2006.451.SR, og Den juridiske vejledning C.B.1.8.1.

Obligationer til sikring af drift

Skatterådet afviste, at gevinst og tab på obligationer i Matchporteføljen kan undtages fra medregning i nettofinansieringsudgifterne. Selvom obligationerne anvendes til at afdække de forsikringsmæssige hensættelser, er de ikke omfattet af undtagelsen i Selskabsskatteloven § 11 b, stk. 4, nr. 3, 5. pkt.. Bestemmelsen omfatter "kontrakter (terminskontrakter m.v.)", hvilket fortolkes snævert til at omfatte finansielle kontrakter, der beskattes efter Kursgevinstloven § 29. Obligationer er derimod pengefordringer omfattet af Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 1, og har andre karakteristika end finansielle kontrakter. Lovforarbejderne understøtter denne snævre fortolkning, og der er ikke holdepunkter for at udstrække undtagelsen til obligationer, uanset deres formål med at sikre driftsindtægter og -udgifter. Skatterådet bemærkede desuden, at Selskabsskatteloven § 11 b, stk. 1, 3. pkt. allerede indeholder særlige regler, der afbøder konsekvenserne af negativt afkast på fordringer.

Valutakursreguleringer på hybrid kernekapital

Skatterådet bekræftede, at valutakursreguleringer på hybride lån ikke skal indgå i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Dette skyldes, at hybrid kernekapital ikke skatteretligt anses for at være gæld omfattet af kursgevinstloven, jf. praksis fra Landsskatteretten i SKM2022.145.LSR og Skatterådet i SKM2021.377.SR. Da den ikke er gæld i skattemæssig forstand, er valutakursreguleringer herpå ikke omfattet af de indtægter og udgifter, der medregnes til nettofinansieringsudgifterne i henhold til Selskabsskatteloven § 11 b, stk. 4.

Hybrid kernekapital som anlægsformue

Endelig bekræftede Skatterådet, at den hybride kernekapital hører til anlægsformuen. Dette indebærer, at formueforøgelser eller -fald i form af eventuelle valutakursændringer, samt eventuelle valutakursgevinster eller -tab ved hel eller delvis indfrielse af obligationerne, er indkomstopgørelsen uvedkommende. Dette er i overensstemmelse med princippet i Statsskatteloven § 5, hvorefter værdiændringer på anlægsformuen ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Praksis, herunder SKM2021.377.SR, understøtter denne kvalifikation af hybrid kernekapital som anlægskapital.