Unit-linked opsparingskontrakt anset for struktureret fordring

Et udenlandsk livsforsikringsselskab ønskede at få afklaret den skattemæssige behandling af et produkt, "Kontrakten", som er en "unit-linked capital redemption contract", der udbydes til danske kunder. Spørgsmålet var, om gevinst og tab på produktet skulle beskattes som en finansiel kontrakt.

De faktiske forhold

Produktet er en opsparingskontrakt, hvor værdien er direkte knyttet til værdiudviklingen af en portefølje af underliggende investeringer, såsom værdipapirer, fonde eller derivater. Forsikringsselskabet ejer og forvalter de underliggende investeringer, men kunden kan have indflydelse på valget af investeringsportefølje. Det er kunden, der bærer den fulde økonomiske risiko for et eventuelt tab som følge af en negativ værdiudvikling i de underliggende aktiver.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet bekræftede, at "Kontrakten" skulle anses for en struktureret fordring og beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Afgørelsen blev baseret på, at kontrakten er en pengefordring, hvis værdi og indfrielsessum reguleres i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investeringsobjekter. Da kunden bærer risikoen for et potentielt kurstab, er der en reel risiko for, at fordringen indfries til en anden kurs end pari.

Denne type regulering er af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Derfor er produktet omfattet af Kursgevinstloven § 29, stk. 3. Dette indebærer, at gevinst og tab på kontrakten skal opgøres efter lagerprincippet. Skatterådet lagde vægt på, at kunden ikke opnår ejerskab til de underliggende aktiver, men i stedet skal beskattes af værdiudsvingene på selve kontrakten.