Omvendt betalingspligt på teleydelser fastlagt

En teleoperatør/infrastrukturudbyder anmodede Skatterådet om bindende svar vedrørende omvendt betalingspligt for moms på en række ydelser, der leveres til andre teleoperatører og serviceudbydere med henblik på videresalg. Baggrunden er en lovændring fra 1. januar 2024, der indfører lokal omvendt betalingspligt for moms på teleydelser, når modtagerens primære formål er videresalg med et ubetydeligt eget forbrug.

Faktiske Forhold

Spørger ejer og driver digital infrastruktur, herunder mobilnetværk og faste bredbånds-/telefoniforbindelser via fiber, coax og kobber. Selskabet sælger adgang til og brug af denne infrastruktur til andre teleoperatører og serviceudbydere, hvis primære formål er videresalg. Spørger udfører også installation og vedligeholdelse hos slutkunder og udlejer plads i/på infrastrukturen. Ydelserne omfatter desuden interconnect, kapacitet, samtrafik og nummerportering.

Spørgsmål og Svar

Skatterådet traf følgende afgørelse baseret på Skattestyrelsens indstilling:

Skattestyrelsens Indstilling og Begrundelse

Skattestyrelsen indstillede, at omvendt betalingspligt finder anvendelse, når aftageren er en afgiftspligtig person i Danmark, der køber ydelser nævnt i Momsloven § 21c, stk. 4, og det primære formål med købet er videresalg, og aftagerens eget forbrug er ubetydeligt, jf. Momsloven § 46, stk. 1.

• Spørgsmål 1 (Installation og abonnement): Skattestyrelsen vurderede, at Spørgers salg af mobiltelefoni, VoIP og internetadgang, inklusive nødvendigt udstyr (f.eks. router) og fejlretninger, udgør teleydelser. Udstyret og fejlretningerne anses for biydelser til hovedydelsen (teleydelsen), da de er nødvendige for at udnytte teleydelsen og ikke udgør et mål i sig selv for den gennemsnitlige forbruger. Dette er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis (f.eks. C-41/04 Levob Verzekeringen) og Den juridiske vejledning afsnit D.A.4.1.6. Derfor er disse ydelser omfattet af omvendt betalingspligt.

• Spørgsmål 2 (Interconnect, Kapacitet og Samtrafik): Disse ydelser, der vedrører udveksling af trafik og overdragelse af retten til at benytte adgang til transmission på teleoperatørers infrastrukturer, falder direkte ind under definitionen af teleydelser. De er derfor omfattet af omvendt betalingspligt, hvis betingelserne for videresalg og ubetydeligt eget forbrug er opfyldt.

• Spørgsmål 3 (Nummerportering): Skattestyrelsen fandt, at flytning af et mobilnummer ikke i sig selv er en teleydelse, da det ikke har transmission, udsendelse eller modtagelse af signaler til formål. Det er heller ikke en biydelse, da den afgivende teleoperatør ikke længere leverer en hovedydelse i relation til nummeret. Da nummerportering er et tilvalg for slutkunden og ikke en nødvendighed for at anvende en teleydelse (man kan få et nyt nummer), anses det for en selvstændig ydelse, der ikke er omfattet af omvendt betalingspligt.

• Spørgsmål 4 (Udlejning af plads i/på infrastruktur): Skattestyrelsen henviste til definitionen af en "afgiftspligtig videreforhandler", som indebærer, at det videresolgte produkt skal være det samme som det indkøbte, uden omdannelse. Dette princip er fastlagt af Momsudvalget (98. møde, 2013) og understøttes af EU-Domstolens praksis (C-242/08 Swiss Re Germany Holding). Da den teleoperatør, der lejer plads eller adgang til Spørgers infrastruktur, selv udnytter denne plads/adgang til at levere egne teleydelser til slutkunder (og altså ikke videresælger den lejede plads/adgang i uændret form), er ydelsen ikke omfattet af omvendt betalingspligt.

• Spørgsmål 5 (Separate teknikerydelser): Selvom teknikerydelser (f.eks. trækning af kabler eller forgæves besøg) ikke i sig selv er teleydelser, anses de for biydelser til den primære teleydelse. De er et middel til at udnytte hovedydelsen på bedst mulige betingelser og udgør ikke et mål i sig selv for kunden. Derfor skal de momsmæssigt behandles som teleydelser og er omfattet af omvendt betalingspligt.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse for alle spørgsmål.