Lån fra Y-landsk selskab anset for skattepligtigt

Sagen omhandler en spørger, der ejer selskabet H1 i Y-land. I januar 2023 flyttede spørger til Danmark, hvilket medførte, at H1's ledelse fik sæde i Danmark, og selskabet blev dermed skattepligtigt til Danmark fra samme tidspunkt. Spørger oplyser, at der i december 2022, altså før tilflytningen og selskabets danske skattepligt, blev indgået en mundtlig låneaftale mellem spørger og H1 om et beløb på EUR XXX. En skriftlig aftale blev forsinket grundet travlhed ved årsskiftet. Ifølge spørger er lån fra eget selskab ikke ulovligt i Y-land.

Spørgers opfattelse

Spørger anmodede Skatterådet om at bekræfte, at lånet ikke skulle anses for et skattepligtigt anpartshaverlån i Danmark. Spørger argumenterede for, at lånet var ydet lovligt i Y-land, før spørger flyttede til Danmark, og før selskabet blev skattepligtigt her. Det blev fremført, at ulovlige anpartshaverlån i henhold til dansk lovgivning beskattes på det tidspunkt, hvor lånet opstår, og da lånet var aftalt før tilflytningen, burde det være lovligt i Danmark. Spørger fastholdt at have haft rådighed over beløbet fra december 2022, selv uden en skriftlig aftale.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Skattestyrelsen indstillede, at spørgsmålet skulle besvares med et "Nej". Begrundelsen var, at Ligningsloven § 16 e, stk. 1, 1. pkt. omkvalificerer lån fra selskaber til fysiske personer med bestemmende indflydelse til hævninger uden tilbagebetalingspligt, typisk som løn eller udbytte. Formålet med bestemmelsen er at beskatte sådanne lån allerede ved optagelsen for at fjerne skattemæssige fordele. Beskatning sker som udgangspunkt på udbetalingstidspunktet, altså når midlerne stilles til rådighed. Selvom maskeret udbytte kan beskattes, når aktionæren har erhvervet ret hertil, er en generel mulighed for at låne penge af selskabet ikke tilstrækkelig. Skattestyrelsen henviste til U.1992.689 H, hvor det blev fastslået, at en låneaftale ikke er tilstrækkelig, hvis låntager ikke har rådighed over låneprovenuet. Spørgers egen forklaring om en mundtlig aftale og rådighed over beløbet forud for tilflytningen blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation, da den ikke var støttet af objektive kendsgerninger. Skattestyrelsen fandt derfor ikke, at spørger kunne anses for at have erhvervet ret til låneprovenuet før tilflytningen til Danmark. Skattestyrelsen henviste også til Den juridiske vejledning, C.B.3.2 Hvornår skal udbytte beskattes? og C.B.3.5.3.3 Aktionærlån.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og besvarede spørgsmålet med et "Nej".