Fradrag for omkostninger til administrationssystem

Skatterådet har bekræftet, at et selskabs omkostninger til udvikling af et nyt administrationssystem, som senere blev opgivet, er fradragsberettigede driftsomkostninger. Selskabet havde i mange år anvendt administrationssystemet "X" til at håndtere kunder, medlemskaber, bookinger, betalinger og lager. Da licenskontrakten med "X" udløb, besluttede selskabet i 2018 at udvikle et nyt system, "Y", og afholdt omkostninger hertil i perioden 2018-2020. Omkring 20% af omkostningerne var interne lønudgifter, mens 80% var eksterne konsulentydelser.

Sagens faktiske forhold

I efteråret 2020, efter at selskabet var blevet overtaget af den internationale koncern G1 (som anvendte "X"-systemet), blev det genovervejet, hvilket administrationssystem der var mest fordelagtigt. En ekstern analyse førte i marts 2021 til beslutningen om at fortsætte med "X", da en forbedring af udbuddet fra "X" var mulig, idet selskabet nu var en større kunde. Udviklingen af "Y"-systemet blev derfor droppet, og projektet forventes ikke at generere fremtidig værdi. Afbrydelsen medførte en regnskabsmæssig nedskrivning på ca. xx mio. DKK i indkomståret 2020 og ca. x mio. DKK i indkomståret 2021. Selskabet havde ikke taget skattemæssigt fradrag for beløbet i 2020, men foretog fradrag for samtlige omkostninger til "Y" i indkomståret 2021, da den endelige beslutning om at droppe projektet blev truffet på dette tidspunkt.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at omkostningerne var fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Begrundelsen var, at selskabet var en igangværende erhvervsmæssig virksomhed, og at administrationssystemet var en central del af den daglige drift og indkomsterhvervelse. Udviklingen af "Y" var ikke en udvidelse af virksomheden eller etablering af et nyt indkomstgrundlag, men blot en erstatning af et eksisterende system. Det blev fremhævet, at forgæves afholdte udgifter stadig er fradragsberettigede, hvis de har forbindelse til den eksisterende drift, jf. UfR 1942.335 H og SKM2012.238.HR modsætningsvist. Beslutningen om at opgive projektet skyldtes uforudsete omstændigheder (koncernens overtagelse og forbedret tilbud fra "X").

Vedrørende fradragstidspunktet mente Spørger, at de samlede omkostninger kunne fradrages i indkomståret 2021, da den endelige beslutning om at droppe projektet først blev truffet i marts 2021, og det først da var muligt at opgøre de endelige omkostninger i henhold til pligtpådragelsesprincippet, som beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.5.3.3.1.

Skattestyrelsens og Skatterådets vurdering

Skattestyrelsen vurderede, at formålet med udgifterne var at erhverve skattepligtig indkomst inden for virksomhedens hidtidige rammer, og at der ikke var tale om etablerings- eller udvidelsesudgifter. Dette adskilte sagen fra SKM2012.238.HR, hvor udgifterne var knyttet til en forventet udvidelse. Det forhold, at udgifterne var afholdt forgæves, udelukker ikke fradrag, da de havde forbindelse til den eksisterende drift, jf. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.2.1.2 og UfR 1942.335 H. Skattestyrelsen indstillede derfor, at omkostningerne var fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende fradragstidspunktet tiltrådte Skattestyrelsen, at fradraget kunne tages i indkomståret 2021. Dette blev begrundet med, at den endelige beslutning om at opgive projektet og dermed opgøre de endelige omkostninger først blev truffet i marts 2021. Skattestyrelsen henviste til praksis, hvor fradragstidspunktet er det tidspunkt, hvor det konstateres, at udgifterne er afholdt forgæves, samt pligtpådragelsesprincippet.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse fuldt ud, hvilket betød, at spørgsmål 3 og 4 bortfaldt.