Rentefradrag ved DIS-indkomst og ægtefælle

Spørgsmålet omhandler, hvorvidt renteudgifter kan og skal fratrækkes af den ægtefælle, der hæfter for gælden, når den ene ægtefælle har DIS-indkomst, der er lempelsesberettiget (eksemption med progressionsforbehold) efter Sømandsbeskatningsloven § 5, stk. 1. Spørger påtænker at tage job ombord på en færge med DIS-indkomst og er fuldt skattepligtig og samlevende med sin ægtefælle. DIS-hyre er fritaget for beskatning, men indgår i progressionsgrundlaget. Søfarende med DIS-indkomst kan modtage et skattefrit kompensationstillæg fra Udligningskontoret for renteudgifter og andre fradrag, de ikke skattemæssigt kan udnytte i DIS-indkomsten.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger mener, at renteudgifter skal fratrækkes af den ægtefælle, der hæfter for gælden. Dette begrundes med Kildeskatteloven § 24a, som fastslår, at kapitalindkomst og -udgifter medregnes hos den ægtefælle, der har rådighed over kapitalgodet eller hæfter for gælden. Hvis hæftelsen ikke kan afgøres, medregner hver ægtefælle halvdelen. Der er ikke hjemmel til vilkårlig overflytning af indtægter eller udgifter mellem ægtefæller, hvilket understøttes af praksis som TfS 1995, 367, TfS 1999, 899 og SKM2004.377.HR.

Selvom skattemyndighederne normalt accepterer ægtefællers fordeling af renteudgifter, da det sjældent påvirker den samlede skat for samlevende ægtefæller (jf. Cirkulære nr. 135 af 4. november 1988, pkt. 20), gælder dette ikke, når en eller begge ægtefæller har lempelsesberettiget udenlandsk indkomst eller indkomst beskattet efter særlige ordninger. I sådanne tilfælde skal fordelingen ske efter principperne i Kildeskatteloven § 24a. Dette er set i sager som TfS 1992, 138 LSR, hvor en ægtefælle havde indkomst efter Ligningsloven § 33a, og i SKM2014.208.LSR, der omhandlede forskerskatteordningen efter Kildeskatteloven § 48f. Spørger konkluderer, at da DIS-hyre er lempelsesberettiget efter samme metode som Ligningsloven § 33a, skal Kildeskatteloven § 24a anvendes.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Skattestyrelsen tiltræder spørgers opfattelse. Hovedreglen i Kildeskatteloven § 4, stk. 1 er, at ægtefæller beskattes af hver deres indkomst, herunder kapitalindkomst defineret i Personskatteloven § 4. For samlevende, fuldt skattepligtige ægtefæller finder de særlige regler i Kildeskattelovens afsnit III anvendelse, herunder Kildeskatteloven § 24a.

Skattestyrelsen bekræfter, at fradragsretten for kapitaludgifter som renter tilkommer den ægtefælle, der hæfter for gælden. Hvis hæftelsen er solidarisk, fratrækker hver ægtefælle halvdelen. Selvom skattemyndighederne normalt accepterer en vilkårlig fordeling af renteudgifter mellem ægtefæller, når det ikke ændrer den samlede skat, gælder dette ikke i situationer, hvor en ægtefælle anvender særlige lempelsesordninger som Ligningsloven § 33a eller forskerskatteordningen (Kildeskatteloven § 48f). Baggrunden er, at en vilkårlig fordeling i disse tilfælde vil ændre ægtefællernes samlede indkomstskat, hvilket strider mod princippet i Cirkulære nr. 135 af 4. november 1988, pkt. 20.

Skattestyrelsen vurderer, at DIS-indkomst efter Sømandsbeskatningsloven § 5, stk. 1 kan sidestilles med lønindkomst efter Ligningsloven § 33a, da begge anvender lempelsesmetoden eksemption med progressionsforbehold. En vilkårlig fordeling af renteudgifter vil derfor også i DIS-tilfælde tilsidesættes, da det vil ændre den samlede skattebetaling. Den søfarende ægtefælle kan ikke udnytte skatteværdien af et overført rentefradrag i DIS-indkomsten, men modtager kompensation fra Udligningskontoret, som også er lempelsesberettiget.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Renteudgifter skal fratrækkes af den ægtefælle, der hæfter for gælden, når den ene ægtefælle har DIS-indkomst, der er lempelsesberettiget efter Sømandsbeskatningsloven § 5, stk. 1. Ved solidarisk hæftelse fratrækker hver ægtefælle 50 % af de samlede renteudgifter.